EU's forsvarsministre har oprettet et fælles forsvarsagentur, som skal koordinere Unionens fælles forsvarspolitik og samle medlemslandenes fælles indkøbspolitik. Agenturet er endnu et skridt mod opbygningen af Europas væbnede styrker.
Under
det italienske formandskab er opbygningen af den fælles militære linie
fortsat støt og roligt på flere praktiske områder, på
trods af de offentlige uenigheder om opbygningen af et egentligt hovedkvarter,
forholdet til Nato og krigen mod Irak.
Det ellers civile rumprogram vil blive udbygget med et militærpotentiale. F.eks. vil det planlagte europæiske GPS satellit netværk, vil på to fronter blive en trussel mod USA's dominans i verdensrummet. Europa vil samarbejde med Kina om udviklingen og dermed kan kinesisk og Europæiske højteknologiske våbenprogrammer komme til at fungere uafhængigt af USA's nuværende rummonopol, og man vil tillempe den sendefrekvens man vil benytte så den kommer til at ligger så tæt på USA's GPS system at det vil være umuligt for USA at udvikle støjsendere.
Tyskland, Frankrig og England afholdt i september et separat topmøde med fælles EU-militær på dagsordenen. Her blev luftet planner om et EU militærhovedkvarter og andre stormagts ideer, tanker der på det fælles udenrigsministermødet med Colin Powell den 18. november fik et par kærlige amerikanske ord med på vejen, USA er ikke vred - USA er skuffet.
Kommissionen og EU parlamentet
har siden opstarten af European Security and Defence Policy (ESDP) diskuteret
hvordan man kan understøtte den Europæiske rustningsindustri med
lovgivning der medvirker til standardisering og koordinering af forskning og indkøb.
Indtil nu har medlemslandene under henvisning til deres nationale sikkerhed, ikke
haft pligt til at følge det indre markeds regler for reguleringer når
det drejede sig om militær indkøbspolitik (Jævnfør artikel
296 i Romtraktaten).
Danmark er traditionelt tæt bundet op med den
amerikanske rustningsindustri, f.eks. underskrev den danske våbenfabrik
Terma, ved Lystrup i Århus, den 10. november en kontrakt med Warner Robins
Air Logistics Center, en anden underleverandør til det amerikanske forsvar,
der indebærer udviklingen af nye hjælpemidler til piloterne i F-16
og A-10 bombefly. Det er kontrakter af denne type, som EU nu vil få indflydelse
på, og det er et åbent spørgsmål om det danske forbehold
kan sikre dansk industris særinteresser på dette område.
EU's forsvarsministre, både de 15 nuværende medlemmer og de 10 ansøgerlande, har afholdt fælles møder 3. - 4. oktober og igen den 17. november. Hvad dagsordenen var på disse møder og hvorfor Danmarks forsvarsminister deltager på trods af det danske forbehold, og hvad der bliver besluttet det er ikke offentligt tilgængeligt. En af de beslutninger som der dog er kommet frem efter de to møder var oprettelsen af et EU-forsvarsagentur der har som sin målsætning at koordinere alle medlemslandenes indkøb af materiel, en beslutning der ligger i forlængelse af en rapport fra kommission udgivet i foråret.
Italiens forsvarsminister Antonio Martino kunne
efter mødet den 17. november officielt præsenterer aftalen om opstart
af The European armaments agency and the full operational status of European
armed forces by 2010.
Ministeren forklarede yderligere:
- Vi er enige
om at unionen skal udvikle kapacitet til at handle selvstændigt og at denne
mulighed ikke skal være i modsætning til Nato.
Ifølge
det danske forsvarsministerium er denne tale om Europas væbnede styrker
ikke noget andet end den allerede aftalte oprettelse af EU's militære kampstyrke
på 60.000 mand der med udgangspunkt i de såkaldte Petersberg-opgaver
kan opererer op til 6.000 km. fra unionens ydre grænser. Som en start er
man blevet enige om at tilbyde Nato/USA at overtage 'missionen' i Bosnien.
Noter
Rapport
fra kommissionen marts 2003:
På
vej mod en EU-politik med hensyn til forsvarsmateriel.
Det
italienske formandskabs hjemmeside
