EU-statens grundlov truer
fortsat!
Både det irske og det kommende hollandske formandskab har
erklæret, at EU-grundloven er på dagsorden, advarer MEP Ole Krarup
fra Folkebevægelsen mod EU, som udgiver ny gratis bog om emnet
13.
december brød forhandlingerne om EUs kommende grundlov sammen i Bruxelles,
og EUs regeringsledere rejste hvert til sit. Men diskussionen er fortsat med adskillige
udmeldinger fra bl.a. Tyskland og Polens regeringsledere. Og såvel det nuværende
som det kommende formandskab for EU - Irlands og Hollands regeringsledere - har
erklæret, at genoplivning
af forhandlingerne er på dagsordenen.
- Så faren for, at de - måske allerede i år - enes om en fælles
grundlov for alle EU-landene, er fortsat overhængende, udtaler professor
dr.jur. Ole Krarup, som er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen
mod EU.
Derfor forsætter Folkebevægelsen mod EU sit arbejde for
at oplyse og advare om EU-grundloven, som organisationen ønsker det størst
mulige nej til ved en kommende folkeafstemning. I den forbindelse har Folkebevægelsen
netop
udgivet en gratis bog med titlen "EU-grundloven - gennemgang
og konsekvenser".
- Denne bog indeholder en detaljeret gennemgang
af det udkast til forfatning for EU, som blev fremlagt af EU's såkaldte
"forfatningskonvent" i juni 2003, forklarer Ole Krarup, der i bogens
indledning slår fast, at:
- Vedtagelsen af en EU-forfatning vil betegne
et afgørende skridt hen i mod det politiske mål, der fra første
færd har ligget til grund for det overnationale europæiske projekt,
EF og EU: Etableringen af en egentlig forbundsstat. Med andre ord: Europas Forenede
Stater. Den kommende EU-grundlov vil være den forfatningsmæssige basis
for et imperium.
EU-grundloven - gennemgang
og konsekvenser
Redigeret af Mette Tonsberg og Lars V. Pedersen
med indledning af professor dr.jur. Ole Krarup, MEP.
Udgivet af Folkebevægelsen
mod EU's delegation i GUE/NGL
Kan bestilles hos Folkebevægelsen
mod EU på telefon 35 82 18 00.
2004. Gratis. 100 sider. ISBN: 87-87586-27-4
Netavisen 19. januar 2003