Regeringslederne fra Frankrig, Tyskland og Storbritannien
har netop gennemført endnu et møde med udviklingen af EU på
dagsordenen. Den krigsførende Blair, den arbejdsløshedsplagede Schröder
og den tørklædefjendtlige Chirac satte sig sammen i Berlin for at
indgå en indbyrdes aftale om hvor EU skal bevæge sig hen - også
med hensyn til at få EU-forfatningen bragt i spil igen efter sammenbruddet
på EU-topmødet i Rom i december.
Der har været rejst
megen kritik af mødet fra mellemstore og små EU-lande, som frygter
at stormagtsenigheden bliver et diktat for de øvrige EU-lande.
Det
eneste konkrete resultat af mødet i Berlin ser ud til at være et
fælles brev fra de tre store til det nuværende irske formandsskab:
-
Vi opfordrer til at skabe en næstformand for kommissionen, som udelukkende
er ansvarlig for økonomisk reform med det formål at hjælpe
os til at nå vore mål for vækst, hedder det i brevet.
De
tre statsledere understregede, at EU skal gøre meget mere for at nå
målet om at blive lige så konkurrencedygtig som USA inden 2010.
Samtidig
gjorde de meget ud af at nedtone mødet.
-
Schröder vrøvler i en håbløs bortforklaring af betydningen
af de tre store landes møder og dominans i EU, udtaler Ditte Staun fra
Folkebevægelsen mod EU i en kommentar:
- Forbundskansler Schröder
fremstår som den rødkindede ægtemand grebet i utroskab i sin
iver efter, at det nu ikke bliver misforstået. Når han udtaler: ”Vi
ønsker ikke at dominere nogen, og da slet ikke Europa. De problemer, vi
har diskuteret, har indflydelse på alle, og forslagene kan være nyttige
for alle”, så er det en utrolig gang selvmodsigende vrøvl, udtaler
Ditte Staun, som er spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU ved EU-valget
13. juni
- Hvis problemerne har indflydelse på alle, så bør
alle vel være med at have indflydelse på løsningerne. Men det
ønsker de tre stormagter ikke. De vil nemlig dominere EU. De tre regeringslederne
har ført an i udviklingen af en EU-stat med supermagtsambitioner på
såvel det politiske som det militære område. Og det virker nærmest
komisk, når tyske Schröder og hans franske kolega Chirac vil løse
de økonomiske problemer i EU med noget der ligner endnu et ministerie i
EU-regi. De kan jo end ikke overholde deres egne økonomiske regler i ØMU-projektet.
- De tre store landes hyppige mødeaktitivitet er i øvrigt
især interessant i lyset af den fremtidige magtfordeling, som er skitseret
i EU-konventets forslag til EU-grundlov. Den magtfordeling som fik topmøde-forhandlingerne
i Bruxelles i december til at bryde sammen. Forslaget til EU-grundlov giver nemlig
vetoret til regerinsgledere fra lande, hvis befolkninger tilsammen udgør
40 pct. af den samlede befolkning i EU. Det giver lige præcis de tre lande
en suveræn de facto vetoret, som de kan dominere og styre udviklingen med
i uhyggelig høj grad. Der er ikke noget at sige til, at andre lande siger
fra overfor den situation. Og det siger noget om de tre regeringslederes magtbegær,
at de fastholder kravet om denne magtfordeling trods den store utilfredshed, siger
Ditte Staun.
Netavisen 19. februar 2004
