For tredie gang indgår Folkebevægelsen mod EU valgforbund med Junibevægelsen ved et valg til EU-parlamentet, som i år foregår søndag den 13. juni.
- Det sker i en situation, hvor modstanden mod EU og dens kommende
grundlov er voksende i hele Europa. Så selvom Danmark får reduceret
sit antal pladser i EU-parlamentet fra 16 til 14, så ser vi frem til fremgang.
Men for at undgå enhver snak om stemmespild, så har vi indgået
valgforbund med Junibevægelsen, forklarer Poul Gerhard Kristiansen, der
er landssekretær i Folkebevægelsen mod EU og tilføjer:
-
I 1994 vandt vi vort andet mandat på grundlag at stemmer fra Junibevægelsen,
og i 1999 vandt Junibevægelsen deres tredie mandat på grundlag af
stemmer fra Folkebevægelsen.
- Selvom Folkebevægelsen mod EU
og Junibevægelsen har bevæget sig væk fra hinanden i de senere
år, og Folkebevægelsen i dag er den eneste tværpolitiske liste
for den klare EU-modstand, så er Junibevægelsen endnu kritisk overfor
EUs udvikling. Og vi vil gerne sikre den størst mulige styrkelse af kræfterne,
som arbejder for et nej ved den kommende folkeafstemning om EUs grundlov.
Parlamentsmedlem
og professor dr.jur Ole Krarup blev i øvrigt genvalgt som en af de tre
spidskandidater på Folkebevægelsen mod EUs liste N på et landsmøde
i oktober sidste år, hvor Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen blev
henholdsvis nr. 2 og 3.
Den samlede liste på 20 kandidater samt
listens valggrundlag kan ses på hjemmesiden
Netavisen
27. februar 2004