Der tegner sig endnu flere grunde til et nej ved den kommende folkeafstemning, udtaler Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU
Forårets EU-topmøde
har samme tempo som topmødet i december. Men efter længere tids forarbejde
og et regeringsskifte i Spanien er regeringslederne nu kommet betydeligt længere
med realiseringen af den fælles grundlov for hele unionen.
- I store
træk ser det ud til, at det måske vil lykkes, at få enighed
omkring bordet i Bruxelles omkring den EU-grundlov, som EU-konventet blev færdig
med udkastet til for næsten et år siden. Allerede den gang stod det
klart, at forslaget var fyldt med argumenter for et nej ved en kommende folkeafstemning.
Efter forårstopmødet er vi kun klædt endnu bedre på,
vurderer Ditte Staun, der er en af spidkandidaterne for Folkebevægelsen
mod EU.
- EU-grundloven vil gøre EU til en statsdannelse med præsident
og udenrigsminister, med militær og retsvæsen og med et eget juridisk
fundament, som står over de nationale forfatninger. Den vil forstærke
de store landes magtpositioner og svække demokratiet bl.a. ved at
flere betydelige politikområder fjernes fra de nationale parlamenter for
at blive underlagt EU.
- Og selvom betydningen af, at Danmark - og alle
andre medlemslande - har en EU-kommissær, ikke har en formel betydning i
følge traktaterne, så har det praktisk, politisk værdi. Derfor
er et ikke ubetydeligt symbolsk signal der sendes, når end ikke det er sikret,
siger Ditte Staun og tilføjer:
- Når topmødet sætter
sig målet, at blive enige om EU-grundloven inden den 13. juni, så
tegner der sig en yderst spændende valgkamp, som vi ser frem til med glæde.
Topmødet betød, at splittelsen fra december, der forhindrede en vedtagelse af forfatningsudkastet, nu ser ud til at være overvundet.
- Splittelsen handlede i høj grad om de store landes dominerende rolle, som magtfordelingen i udkastet til EU-grundlov cementerede med reglen om det dobbelte flertal. Her ser der højst ud til at ske reelt ubetydelige kosmetiske ændringer, som ikke ændrer ved, at tre-fire store lande reelt kan styre udviklingen af unionen, udtaler Ole Krarup, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Netavisen
29. marts 2004