EU-Kommissionen har netop vedtaget nye retningslinier for beskæftigelsespolitikken, hvori kommissionen direkte opfordrer til afskaffelse af den danske efterlønsordning.
Den
7. april vedtog EU-kommissionen et 31-sider forhandlingsoplæg om EU´s
beskæftigelsespolitik med konkrete anbefalinger til medlemslandene. I papiret
hedder det at Danmark bør: "følge en omfattende strategi
for aktiv alderdom, herunder fjernelsen af resterende incitamenter til førtidspension,
navnlig efterlønsordningen".
- EU skal holde fingrene
fra danske velfærdsydelser, udtaler Ole Krarup fra Folkebevægelsen
mod EU. Også Junibevægelsen reagerer skarpt.
- Ordningen har
altid været ildeset på de bonede gulve i Bruxelles, som gentagne gang
har lagt pres på forringelser af velfærdsydelserne i Danmark. Det
bidrog blandt andet til Poul Nyrup Rasmussens forringelse af efterlønsordningen
kort før årtusindskiftet, som han ellers havde givet højtidelige
løfter om at værne om. Det kostede ham senere statsministerposten,
udtaler Ole Krarup, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
og tilføjer:
- Når nu kommissionen går så åbent
går til angreb på efterlønnen, så rejser spørgsmålet
sig: Hvilken straf skal vælgerne idømme EU? EU angriber dansk velfærd
- det vil kommissærerne gøre klogest i at holde fingrene fra.
Også Junibevægelsen vender sigb kraftigt mod kommissionens angreb på den danske efterlønsordning:
- Regeringen må sikre, at EU-kommissionen omgående sletter sin anbefaling til Danmark om at fjerne efterlønnen, siger Bent Hindrup Andersen.
- EU-kommissionens anbefaling af at stryge efterlønnen bringer flere hundrede tusinde danske efterløns modtageres økonomiske tryghed i fare. Det er uacceptabelt, og vi forlanger at regeringen beder EU-kommissionen blander sig uden om, siger Bent Hindrup Andersen.
- Vi har tidligere set at Folketinget gav efter for pres fra EU, da EU-kommissionen i december 1998 sendte et brev imod efterlønsordningen. Den sag skal bringes på plads med et pålæg fra den danske regering til EU Kommissionen om at ændre anbefalingen. Og det skal være nu. Vi kan ikke vente og risikere at den danske minister sælger efterlønnen et par dage efter EU-valget, siger Bent Hindrup Andersen.
Bent Hindrup Andersen vil anmode beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen om et møde i sagen, og stille spørgsmål i Folketingets Europaudvalg.
I 2000 blev efterlønsordningen ændret efter pres fra blandt andet EU.
EU's
beskæftigelses-strategi skal vedtages på EU-topmødet den 17.-18.
juni i Bruxelles:
Strengthening
the implementation of the European Employment Strategy
Netavisen 16. april 2004