Udenrigsminister
Per Stig Møller melder begejstret om gennembrud i forhandlingerne om EU-grundloven
på et hasteindkaldt møde i Bruxelles for EU-landenes udenrigsministre.
Efter regeringsskifte i Spanien og Polen ser modstanden mod det såkaldte
dobbelte flertal ud til at være forsvundet.
- Der er overhovedet
ikke grund til begejstring for en dansk regering, som vil tage sig selv og sit
arbejde seriøst. Opnåes der enighed om de grundlæggende træk
i forslaget om dobbelt flertal ved afgørelser i Ministerrådet, så
stilles de små og mellemstore medlemslande ud på sidelinien, udtaler
Ditte Staun fra Folkebevægelsen mod EU.
I december 2003 udgjorde
dette spørgsmål den væsentligste uenighed, som fik forhandlingerne
til at bryde sammen i Bruxelles. Især Spanien og Polen var engang utilfreds
med forslaget om dobbelt flertal, som betød, at en vedtagelse i EU’s
øverste politiske organ – Ministerrådet – kræver
50 pct. flertal blandt de deltagende ministre samt at de skal repræsentere
60 pct. af den samlede befolkningsmasse i EU.
- Der tales overhovedet ikke
om, hvordan ministrene skal sikre sig, at de i de enkelte sager reelt skal og
kan repræsentere deres befolkning. Der er ingen krav til at drage borgerne
ind i beslutninsprocessen. Så reelt er der bare tale om at gøre de
store EU-landes ministre stærkere end andre, siger Ditte Staun og fortsætter:
-
I praksis betød forslaget, at de tre største medlemslande - Tyskland,
Frankrig og Storbritannien, som rummer 44,4 pct. af EU’s samlede befolkningsmasse,
kunne blokere for enhver vedtagelse. Og de tre lande holder jævnlige møder
og koordinerer deres planer for EU. Nu tales der om at ændre tallene til
55 pct. begge steder. Men det kræver kun, at de tre store skal købe
sig til 0,6 pct. mere befolkningsmasse.
Så grundlæggende er forslaget
om ”dobbelt flertal” de store landes projekt, som Danmark ikke burde
støtte. Det er uligeværdigt og en af grundene til, at afvise EU-grundloven
ved den kommende folkeafstemning.
Netavisen 26. maj 2004
