Folkebevægelsen må drage lære af valgresultatet og fokusere på at overvinde sine politiske og organisatoriske svagheder.
EU-parlamentsvalget blev noget af en gyser - ikke mindst for Folkebevægelsen mod EU, som tidligt på valgaftenen blev dømt ude, men som endte med at bevare sit ene mandat.
Folkebevægelsen gik 2,1 pct. tilbage, til 5,2
pct. af stemmerne - men beholdt sit mandat i kraft af listeforbundet med Junibevægelsen.
Folkebevægelsen fik i alt 97986 stemmer.
Arbejderpartiet Kommunisternes
formand Dorte Grenaa sendte følgende hilsen til Folkebevægelsen mod
EU, da resultatet forelå:
"Tillykke med genvalget - selvom det
var på et hængende hår.
Det vil være af meget stor
betydning for udfaldet af kampen mod EU-forfatningen, som nu for alvor går
i gang."
Rina
Ronja Kari - Folkebevægelsens Ungdom - fik personligt et godt valg
Ole
Krarup (EHL) blev med 34.719 personlige stemmer listens absolutte topscorer og
blev dermed genvalgt til parlamentet. Søren Søndergaard (MF-EHL)
sprængte sig som forventet op gennem rækkerne som førstesuppleant
med 18.321 personlige stemmer. Derefter kom Ditte Staun (RV - 7533 stemmer), Majbrit
Berlau (EHL - 2255), Karina Rohr Sørensen (DKP/ML - 1483), Anne Bundsgaard
(partiløs - 931), Rina Ronja Kari (Folkebevægelsens Ungdom - 751)
og Affra I. Khallesh (RV - 587).
Med tre af de fire topplaceringer på
medlemmer af EHL (som også havde kandidater i toppen af Junibevægelsen,
som har en helt anden grundholdning til EU end Folkebevægelsen mod EU) demonstreres
et af bevægelsens store problemer i praksis: Den indsnævring i retning
af Enhedslisten-DKP/ML og KPiD, som har fundet sted i ledelsen af FB i de senere
år.
Valget betød at de to 'modstanderlister' har opnået samme parlamentariske repræsentation. Junibevægelsen har fortsat den største vælgeropslutning, men valget viste, at Folkebevægelsen rummer en betydelig stabil og trofast kerne, ikke mindst koncentreret i København og storbyerne. I en række valgkredse i København blev liste N større end Junibevægelsen.
Til gengæld står liste N svagt i mindre
byer og på landet, ikke mindst i Jylland. APKs Franz Krejbjerg siger i en
kommentar:
- Den levende bevægelse er det grundlæggende. Opstillingen
til parlamentet er kun et middel i kampen mod EU.
Skal Danmark ud af EU må
Folkebevægelses-komiteer bygges op - ikke mindst i Jylland, hvor bevægelsen
er gået mest tilbage.
Unionsmodstandens næste store opgave
er at sikre et Nej til den unionsforfatning, som ikke spillede den fjerneste rolle
i valgkampen - men som forventes vedtaget på EU-topmødet i Bruxelles,
som indledes den 17. juni.
Men Folkebevægelsen må også
drage lære af valgresultatet og fokusere på at overvinde sine politiske
og organisatoriske svagheder. Liste N er ene om at repræsentere den konsekvente
EU-modstand. Det må forventes at Junibevægelsen åbent vil erklære
sig som tilhængerparti - og Folkebevægelsen må gøre sin
profil klar.
Valget har åbnet for en vigtig debat om politik og strategi
i den kommende tid.
Netavisen 16. juni 2004
