Anders
Fogh Rasmussen har indkaldt partierne til drøftelser om den nye EU-forfatning,
som Danmark skal ratificere, hvis det bliver et ja ved den lovede folkeafstemning.
Ingen
kender endnu datoen for afstemningen - det er en af de ting, Fogh Rasmussen vil
søge at koordinere med de øvrige partier med henblik på at
få fremmanipuleret et ja hos de dybt unionsskeptiske danskere.
De
to unionsmodstanderpartier ('bevægelser') i EU-parlamentet Folkebevægelsen
mod EU og Junibevægelsen - som unægtelig er politisk relevante i denne
sammenhæng - er ikke blevet inviteret til drøftelser med statsministeren
og de øvrige partier, hvad de selvfølgelig har protesteret imod,
uden resultat.
SF i nøglerolle
Socialistisk
Folkeparti er en vigtig brik i statsministerens plan for et ja til unionsforfatningen.
Siden partiet efter danskernes Nej til Maastricht-aftalen i 1992 indgik det såkaldte
'nationale kompromis' med unionspartierne, som medførte en omafstemning
om Maastricht sammen med de fire stadig gældende danske forbehold, er Socialistisk
Folkeparti blevet et erklæret EU-tilhængerparti, selvom der fortsat
er stærk modstand mod både unionsprojektet og forfatningen blandt
partiets vælgere. Disse kan som ved omafstemningen i 93 blive tungen på
vægtskålen ved en folkeafstemning om forfatningen.
Alt dette
har igen anbragt SF og partiformand Holger K. Nielsen i en uvant politisk nøglerolle
i det store spil om unionen og totaludsalget af dansk suverænitet.
Partiets
ungdomsforbund SFU har erklæret, at det vil anbefale et Nej til unionsforfatningen,
mens SF selv vil lade en urafstemning blandt medlemmerne afgøre dets holdning.
Nyt 'nationalt kompromis'?
Statsministerens udemokratiske 'invitation'
til partierne er med andre ord et oplæg til et nyt 'nationalt kompromis',
en fornyet udgave af det nationale forræderi fra 1993. Den vil omfatte en
køreplan for kampagnen op til den kommende folkeafstemning med en tidsplan
for, hvornår den skal finde sted, som skal give ja-siden optimale muligheder.
Og den skal søge en formel for at afskaffe de fire danske forbehold, som
unionspartierne har søgt at afskaffe lige siden de var tvunget af taktiske
hensyn til at udforme det gamle forræderiske 'kompromis'.
Der er
indlysende grunde til at Folkebevægelsen mod EU, som vil have Danmark ud
af EU, og forfatningsmodstanderne i Junibevægelsen, ikke inviteres med til
drøftelser hos statsministeren.
Knaster fra starten?
Ifølge
dagbladet
Politiken er denne skumle plan imidlertid løbet ind i vanskeligheder:
'Planen
om et nyt nationalt kompromis om Danmarks forhold til EU er ved at smuldre, allerede
inden forhandlingerne for alvor begynder i Statsministeriet onsdag', skrev avisen
tirsdag (7.9).
SF har nemlig stillet krav om at få en slags vetoret
i forhold til kommende 'større ændringer i EU-samarbejdet'. SF kræver
at alle partier, der indgår aftale om 'et nyt nationalt kompromis' skal
være enige i sådanne ændringer. Det vil med andre ord have vetoret
over, hvornår Danmark går med til at indføre flertalsafgørelse
på nye områder, når den ny unionsforfatning træder i kraft.
Det
vil SFs partnere som regeringsalternativ - Socialdemokratiet og De Radikale -
ikke binde sig til:
- Hvis en national aftale betyder, at de partier, der
er med i aftalen, skal have en særlig vetoret, så er jeg absolut modstander
af hele konstruktionen. Det vil i praksis betyde, at dansk europapolitik er deponeret
i SF's hovedbestyrelse, og det er jeg ikke tryg ved, siger den radikale EU-ordfører,
Niels Helveg Petersen til Politiken.
Og socialdemokraternes formand Mogens
Lykketoft siger til samme avis:
- Det kan godt være, man kan identificere
enkelte områder, hvor vi kan have en fælles forståelse om ikke
at gå videre i EU-sammenhæng. Men en aftale, der omfatter alle områder,
kan jeg ikke se for mig. Dermed ville vi låse os fast, og vi ved jo ikke,
hvad fremtiden byder.
Regeringspartierne opfordrer til at man tager
det med ro. Der skal bages en større rævekage mod danskerne og unionsmodstanden.
Brødet skal have lov til at hæve.
Holger K. Nielsen og hans
SF deltager gerne i et nyt nationalt forræderi - men det skal gøres
så elegant, at partiets vælgere bibringes indtryk af, at det betyder
en bremse på unionsudviklingen.
Det er det, hele manøvren drejer
sig om.
Netavisen 7. september 2004
