EU-parlamentarikerne
i Strasbourg har gjort deres skyldighed: 500 af dem sagde Ja til den nye unionsforfatning.
137 var imod, mens 40 undlod at stemme.
EU-topfolkene mødes af Nej-protest efter forfatningsafstemningen i parlamentet
Det fejres
selvfølgelig med en stor fest til over 2.6 mio. kr., der skal gøre
reklame for den ny traktat, der nu skal vedtages i de enkelte lande. EU-parlamentets
godkendelse skal sikre unionsforfatningen en lettere gang igennem de nationale
parlamenter - ifølge avisen The Times ikke mindst i de 11 af i alt 25 medlemslande,
hvor den folkelige modstand har fremtvunget folkeafstemninger.
Det er fortsat
en absurditet, at der ikke afholdes folkeafstemninger i alle lande om denne forfatning,
som kommer til at stå over de nationale grundlove.
Ole Krarup: Kampen mod EU-grundloven er en kamp for demokratiet
Folkebevægelsen
mod EUs medlem af EU parlamentet, Ole Krarup, vendte sig fra talerstolen i Strasbourg
klart imod at give grønt lys til den såkaldte "Traktat om en
Forfatning for Europa".
- Jeg må - endnu engang - minde om den elementære visdom i den norske Håndbog for Fjeld-vandrere: "I tilfælde af uoverensstemmelse mellem kortet og terrænet, skal man følge terrænet." Hvis ikke vi gør det, ender vi i tragedien - eller farcen, sagde Ole Krarup fra talerstolen og fortsatte:
- Tragedien - eller farcen - består i at forfatningen på afgørende punkter modarbejder de påberåbte demokratiske intentioner - og tilsvarende forårsager iltmangel for det ægte folkestyre. Forfatningen er en enorm centralisering af EU-eliternes politiske magt, ikke mindst over retsvæsen og politi. EU-grundloven er en reel afskaffelse af det levende folkestyre i civilsamfundet, ikke mindst fordi EU's magtekspansion umuliggør demokratisk kontrol.
-
Det eneste håb i denne proces er de kommende folkeafstemninger. Men også
dette ultimative demokratiske element forsøger EU-eliten at afskaffe. I
mit eget lille land manipulerer magthaverne aldeles utilsløret. Så
dybt er folkestyret i dag kompromitteret, at det åbenlyst praktiseres som
elitens magt til at styre folket, lyder meldingen fra Ole Krarup:
- Kampen
mod EU-grundloven er en kamp for demokratiet! Den agter vi at vinde - udenfor
dette hus!
'Den Europæiske Nej-kampagne'
Serien af
folkeafstemningerstarter allerede den 20. februar i år med Spanien, hvor
der på trods af voksende skepsis og modstand mod unionen, især blandt
arbejderne, forventes et ja. Ifølge The Times er der afstemninger i 11
EU lande, og EU-modstandere og EU-skeptikere har iværsat en europæisk
Nej-kampagne forud ud for afstemningerne i de forskellige europæiske lande.
Se Eurosceptics
unite across Continent to fight constitution
Ifølge avisen er Den Europæiske Nej-kampagne 'en usædvanlig koalition af erhvervsfolk, fagforeningsfolk, fredsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, socialister, konservative og grønne.'
Nej-kampagnen finaniseres af britiske erhvervsfolk og ledes fra London af den tyske erhvervsjournalist Thomas Rupp i samarabejde med den britiske Vote No-kampagne.
Nye opinionsmålinger
viser, at UK, som vil afholde sin folkeafstemning i marts 2006, er det land, hvor
der størst sandsynlighed for et nej, efterfulgt af Pole, Tjekkiet og Danmark.
De
svenske politikere har afvist en folkeafstemning af frygt for et massivt nej.
Hvornår skal der stemmes i Danmark?
Afstemningerne er et lærestykke i
national og unionspolitisk taktikeri. Ikke mindst i de dybt unionsskeptiske lande
som Danmark. Indtil videre har det forlydt, at danskerne skulle stemme efter
en engelsk afstemning.
Nu rejser der sig forslag om, at den danske afstemning
skal ligge før den britiske:
- Efter at SF har sagt ja - og meningsmålingerne
i øjeblikket ser positive ud - så mener jeg, at vi skal tage en afstemning
før briterne, lyder meldingen fra Venstres medlem af EU-parlamentet Karin
Riis Jørgensen. Hun bakkes op af det socialdemokratiske parlamentsmedlem
Henrik Dam Kristensen.
De var begge at finde blandt de 500 parlamentsmedlemmer,
som stemte for Corbett og Mendéz de Vigo-rapportens anbefaling af EU-grundloven,
mens Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU var blandt de 137, der stemte
imod.
- Jørgensen og Kristensen er tydeligvist i højt humør
efter at parlamentsflertallet har sagt ja og amen til EU-grundloven. De danske
ja-partier har travlt med at få en dansk tilslutning, så travlt at
alle kneb skal forsøges, siger Ole Krarup.
- At forcere en dansk
folkeafstemning, så den holdes før den britiske, er bevidst manipulation.
Meningsmålingerne i Storbritannien peger klart på, at det britiske
folk vil afvise EU-grundloven. Ja-partierne frygter, at det vil skade ja-siden
i Danmark, hvis danskerne stemmer efter briterne. I Folkebevægelsen mod
EU ønsker vi en fair og demokratisk folkeafstemning - derfor foreslår
vi, at danskerne og briterne stemmer samme dag, siger Ole Krarup og tilføjer:
-
EU ønskede valget til EU-parlamentet afholdt på samme dag i alle
landene i juni sidste år, bl.a. for at resultaterne i et land ikke skulle
påvirke resultatet i et andet. Det bør vel også gælde
ved folkeafstemningerne.
Netavisen 13. januar 2005
