Af Rina Kari
Tirsdag den 12. juni 2007 vedtog EU-landene på et møde i Luxemburg den såkaldte Prüm-traktat, der udvider politisamarbejdet i unionen langt ud over den allerede omfattende Schengen-aftale. Den betyder bl.a. at alle registre åbnes for alle medlemslandenes politi. Dansk tilslutning er en klar krænkelse af det danske forbehold omkring retssamarbejde.
Rina Kari fra Folkebevægelsens Ungdom har følgende kommentar til traktaten.
Det er interessant så utrolig lidt fokus der har været på EU’s Prüm-traktat, selv om den har vidtgående konsekvenser inden for politi-samarbejdet. Specielt udvider traktaten samarbejdet om registrer over mennesker.
Det er faktisk så fantastisk, at nu kan et politi fra et hvilket som helst EU-land gå ind i de danske registrer og se ALT hvad de har lyst til – uden først at få det igennem nogen retsinstans. Det bliver næsten kun endnu mere spændende af, at det udenlandske politi også kan pålægge dansk politi at indsamle data om en person der er mistænkt. Af data der f.eks. kan blive udleveret (og indhentet) er fingeraftryk og DNA - materiale.
Traktaten omhandler alle mulige forskellige politi-opgaver, opgaver som ofte kræver forskellige løsninger. Alligevel skelner traktaten ikke mellem de forskellige opgaver, eller stiller krav til hvilke magtmidler politiet må bruge ved hvilke forbrydelser. Det har ellers været et princip i flere EU-lande, at de magtmidler som politiet tager i brug, også står i mål med forbrydelsens alvor.
Jeg synes, det er skræmmende at almindelige borgere, der f.eks. ønsker at protestere mod EU, skal tjekkes igennem på den måde. Det bryder med grundlæggende retsprincipper, at indsamlede oplysninger kan spredes mellem så mange instanser – og jo flere registre der kommer, jo større er risikoen også for fejl.
Et eksempel på hvad der sker ved sådanne fejltagelser er: en italiensk og en canadisk statsborg blev udleveret til CIA-tortur – netop efter fejlagtige udvekslinger af information. En langt mindre konsekvens, som alligevel er betydelig er, at du kan risikere ikke at måtte forlade landet, fordi det f.eks. er registreret, at du er EU-modstander, og at der er et EU-topmøde i det land du ønsker at rejse ind i. – Det vil blive en interessant verden at lave i, hvis vores adgang til f.eks. at rejse konstant skal reguleres efter vores politiske holdninger!
Den bedste måde at sikre vores retssikkerhed på, er ved at melde os ud af EU, og i stedet indgå et konstruktivt samarbejde med verdens lande. Vi kan jo godt samarbejde, uden at det skal undergrave vores retssikkerhed – vi må bare finde en anden samarbejdsform end EU.
Originalartikel på Rinas Overvejelser
Netavisen 14. juni 2007
