Af Folkebevægelsen
- Den seneste meningsmåling bekræfter alle tidligere målinger: Et klart flertal i befolkningen vil stemme om den nye EU-grundlov, udtaler Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen mod EU
Samme dag som den reviderede EU-grundlov – den såkaldte reformtraktat – er på Folketingets dagsorden viser en dugfrisk meningsmåling fra Gallup, at 54 pct. af vælgerne ønsker folkeafstemning om traktaten, mens kun 26 pct. ikke ønsker det.
- Beskeden til Folketinget er krystalklar: Befolkningen ønsker folkeafstemning. Budskabet er blevet gentaget i alle meningsmålinger om spørgsmålet. Så respektér jeres vælgere og det danske folkestyre, gør det eneste rigtige i et demokrati: Garantér den folkeafstemning, udtaler Karina Rohr Sørensen, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.
Netavisen 11. oktober 2007