Af Folkebevægelsen mod EU

Den irske befolkning har afvist Lissabon-traktaten ved folkeafstemningen.
- I følge EUs egne regler er den omskrevne EU-forfatning død efter det irske nej. Respekterer EU det ikke, kræver vi en dansk folkeafstemning, udtaler Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU og lykønsker det irske folk med deres folkeafstemning
- Det er tredie gang, at EUs forfatningsprojekt bliver afvist ved en folkeafstemning. I 2005 stemte befolkningerne i Frankrig og Holland nej. Nu har irerne stemt klart nej til den let omskrevne forfatning, også kaldet Lissabon-traktaten. I følge EUs egne regler er traktaten død, konstaterer Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
- EU respekterede ikke EU-forfatningens gravfred i 2005. Der er desværre ingen grund til at tro, at de vil gøre det denne gang heller. Hvis ikke EU stopper ratificeringsprocessen, så kræver vi, at traktaten øjeblikkeligt sendes til folkeafstemning i Danmark.
Netavisen 14. juni 2008