Home

 

2. oktober vil EU have irerne til at makke ret

Af Rina Ronja Kari

Valgjubel over Nej'et til Lisdsabon i Irland juni 2008

- Irerne skal reelt stemme om det samme, som et flertal af dem afviste ved folkeafstemningen i juni sidste år. Folkebevægelsen vil gøre alt for at støtte nej-siden i det eneste EU-land, hvor borgerne spørges, udtaler Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU

12. juni 2008 stemte 53,4 pct. af den irske befolkning nej til Lissabon-traktaten, som ingen anden befolkning i EU fik lov til at stemme om. I dag har den irske statsminister Brian Cowen meddelt det irske parlament, at irerne igen skal stemme om traktaten den 2. oktober i år. Meddelelsen kommer tre uger efter, at EU-topmødet i Bruxelles blev enige om en hensigtserklæring omkring Irland og traktaten.

- EU-ledernes såkaldte garantier ændrer i virkeligheden ikke et komma i Lissabon-traktaten. Cowen blev reelt sendt hjem med en pose varm luft og masser af euro til en massiv ja-kampagne. Budskabet er klart: EU respekterer ikke en demokratisk beslutning, accepterer ikke et nej og vil ikke lytte befolkningen. Befolkningen skal bare makke ret, udtaler Rina Ronja Kari, som er talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

- Når irerne stemmer, så stemmer de også på vegne af de øvrige befolkninger i EU, der nægtes medindflydelse på en EU-forfatning mindre demokrati og mere centralisering af magten. Derfor vil vi i Folkebevægelsen mod EU gøre hvad vi kan for at støtte den irske nej-side.

Netavisen 9. juli 2009