EU's program: Længere arbejdstid – Højere pensionsalder – lønnedgang for offentligt ansatte - sociale nedskæringer – sultepensioner – og flere gaver til banker og rigmænd
Kommunistisk Politik 12, 2010
EU’s finansministre er enedes en benhård gennemførelse af krise- og spareprogrammerne på arbejdernes, ungdommens og den brede befolknings bekostning i de kommende år. Samtlige EU-lande er i gang med at gennemføre nyliberale nedskæringspakker, som de kalder ’skridt på reformvejen’.
Den 29. maj demonstrerede mere end 300.000 i Lissabon, Portugal
Teksten på banneret siger:
"Tilkæmpede rettigheder skal ikke stjæles -
Vi har brug for en anden politik NU"
De europæiske arbejdere har besvaret nedskæringsplanerne med massive protester.
I Grækenland alene har der været 7 større aktions- og strejkedage siden februar, og mere er planlagt i juni.
Inden for de seneste uger har arbejdere i Portugal, Frankrig, Italien, Spanien og Rumænien været på gaderne, strejket og protesteret.
Stadig mere militante protester
De græske arbejdere har vist vejen med militante protester. Det bliver fulgt op i mange andre lande.
Den 17. maj var der massive protester i Bukarest, Rumænien, hvor pensionerede arbejdere forsøgte at storme parlamentet. Den 31. maj strejkede titusinder af offentligt ansatte mod nedskæringer, krævet af IMF for et lån: 25 pct. lønnedgang i den offentlige sektor, og 15 pct. nedskæring af pensioner. Alle sektorer af offentligt ansatte deltog.
I Frankrig deltog titusinder af arbejdere i sidste uge i maj i en storstilet protest i Paris i silende regn mod Sarkozy-regeringens planer om at hæve pensionsalderen, i sidste ende til 70, og sænke pensionerne.
Den 29. maj marcherede 300.000 arbejdere igennem Lissabon for at protestere mod en nedskæringsplan, der indeholder skattestigninger og fastfrysning af de offentligt ansattes lønninger. Det var den største arbejderprotest siden nellikerevolutionen i 1974, der væltede det fascistiske regime.
Demonstrationen var kun den første i en række protestskridt. Muligheden for en generalstrejke holdes åben.
Tirsdag den 8. juni generalstrejkede 75 % af de 2,3 millioner offentligt ansatte i Spanien. Det er hver femte spanske arbejder – og lige så mange er arbejdsløse. De offentligt ansatte er stillet over for en lønsænkning på i gennemsnit 5 pct. i 2010 og fastfrysning af lønnen i 2011 sammen med en række andre nedskæringer, den socialdemokratiske Zapatero-regering dumper på arbejderne i fuld forståelse med EU.
Det er i den sammenhæng, de danske protester indgår, der foreløbig markerede sig mest omfattende på Christiansborg Slotsplads den 8. juni med mindst 40.000 deltagere..
Den 12. juni planlægges store demonstrationer i Berlin og Stuttgart. De har været planlagt længe inden Angela Merkel i begyndelsen af denne uge annoncerede den største nedskæringsplan i tysk historie på 595 milliarder kroner, der især skal hentes ved hos arbejdsløse, bistandsmodtagere og børnefamilier!
Det er ligesom der tegner sig et mønster.
‘Reform’ betyder tilbageskridt
EU’s nyliberale medicin består simpelthen af nedskæringer af de sociale ydelser på de offentlige budgeter, indbefattet overførselsindkomster, dagpenge, bistandshjælp, pensioner, lønninger og børnefamilieydelser. Intet område er helligt, ingen løfter eller garantier holdbare.
De brutale indgreb vil øge fattigdom, nød og elendighed i unionen, som allerede er plaget af alle fattigdommens svøber fra en official arbejdsløshed på i gennemsnit over 10 pct., med nogle lande oppe omkring 20 pct., og den reelle arbejdsløshed større endnu. Prostitution, berigelseskriminalitet og alle andre former for kriminalitet eksploderer.
Og det bliver værre endnu. Virkeligheden i unionen er uendelig langt fra det billede, de danske unionspolitikere har tegnet siden den ulykkelige folkeafstemning i 1972, der lokkede danskerne ind i monopolernes nyliberale europæiske union.
Den virkelige byrde
Et af mantraerne i Unionen og hos de lokale eftersnakkere, indbefattet tanketomme tænketanke som Cepos, er mantraet om ’ældrebyrden’, den ‘stigende aldring’, som det også hedder. EU-kommissionen har udarbejdet et ’idekatalog’, som Financial Times’ tyske udgave har fået fat i. Det er en stribe konkrete forslag til at forringe forholdene for unionens ’ældre medborgere’, som det hedder ved mere højtidelige lejligheder, som en valgkamp.
EU’s målsætning er lige nu at få banket pensionsalderen op på 65 år i alle lande. Og derefter skal pensionsalderen gradvist stige til 70. Danmark er fuldt på højde med disse målsætninger.
Højere arbejdstid, længere arbejdsliv, mindre pension – her er alle nyliberale partier fra kristendemokrater til danske socialdemokrater og SF enige.
Men den virkelige byrde er ikke de ældre. Den virkelige byrde er bankerne og den gæld, redningsaktionerne for deres spekulationer har påført statsbudgetterne – en regning som nu skal betales af dem, som absolute intet ansvar har for krisen: De offentligt ansatte, de unge, pensionisterne, børnefamiljerne.
Europæisk aktionsdag 29. september
Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) vil mobiliserer den organiserede fagbevægelse i Europa til en modoffensiv mod den krisepolitik, der præger EU-landene. Til september vil den aktionere mod nedskæringer i Bruxelles og opfordrer samtidig til faglige aktioner i hele EU.
Den faglige sammenslutning opfordrer fagbevægelsen til at gøre den29. september til en fælles aktionsdag. EFS vil organisere en stor demonstration i Bruxelles i forbindelse med et finansministermøde, men opfordrer samtidig til, at der aktioneres overalt i Europa under (den temmelig tvivlsomme) parole ”Ingen nedskæringer – vækst!”.
- De europæiske regeringer er kollektivt i gang med at skære de offentlige udgifter - inklusive jobs, løn og pensioner, samtidig med at den europæiske økonomi er skrøbelig og sårbar og risikerer en fornyet recession..Derfor er der brug for et fælles fagligt modsvar, hedder det i en melding fra EFS i Bruxelles.
Den 17.-18. juni 2010 afholdes næste EU-regeringsledermøde. Sveriges tre faglige landsorganisationer reagerer mod, at topmødet vedtager retningslinjer, som indskrænker den fri forhandlingsret og parternes ret til selv at sætte rammerne. Et udkast fra EU-kommissionen vil fastlægge regler for kollektive aftaler. Det skal vedtages sammen med den nye såkaldte EU 2020-strategi.
EU skal også for fremtiden gennemgå de nationale budgetter (statsbudgetterne) før de forelægges de nationale parlamenter som folketinget.
Netavisen 9. juni 2010
