EU-topmødet i Göteborg 14.-16. juni er et topmøde for en kommende supermagt. Det understreges af, at det får prominent besøg: Den amerikanske præsident bliver deltager!
Det er den amerikanske præsidents første besøg i Sverige nogensinde - og hans første møde med de europæiske statsledere og regeringschefer. Han vil ankomme den 14. om morgenen og blive indlogeret på SAS Radisson Hotel.
I forvejen er sikkerhedsforanstaltningerne op til topmødet enorme. Nu
vil de blive endnu mere omfattende.
Der forventes demonstranter fra hele Europa, og mobiliseringen har længe
været i gang, også i Danmark. Bush vil sammen med EU-lederne få
en varm velkomst!
Der er allerede nu protester mod, at Bush overhovedet kommer til Göteborg.
Bl.a. protesterer miljøfolk i forbindelse med hans afvisning af Kyoto-aftalen.
Bush' besøg understreger, at EU er ved at udvikle sig til en verdensmagt - sammen med USA hovedkraften i den imperialistiske globalisering til gavn for monopolerne.
Netavisen 15. april 2001