Den irske folkeafstemning blev bare betragtet som en formalitet - nu har Nej'et skabt en ny krise for Unionen. Medierne i EU-landene anså dårligt nok den irske folkeafstemning som en fodnote til det engelske parlamentsvalg - og dog kan det få mere langtrækkende konsekvenser end Tony Blairs genvalg.
Med 54 pct. imod Nice-traktaten og 46 pct. for overraskede irerne hele Europa
og gav Bruxelles et nyt chok. Hverken regeringskredsene eller de borgerlige
medier havde alvorligt regnet med et Nej.
Men 529.478 irere stemte imod, mens 453.461 var for. Knap 35 pct. af de stemmeberettigede
vælgere deltog. Valgdeltagelsen var væsentlig højere i byområderne
end på landet.
De to sideløbende folkeafstemninger sagde med hen ved to tredjedeles
flertal (og endnu lavere stemmeafgivning) ja til afskaffelse af dødsstraf
og til tilslutning til Den internationale krigsforbryderdomstol.
Den tyske regering udtrykte 'beklagelse' over resultatet, men tilføjede, at det 'ikke vil forsinke udvidelsesprocessen'. Med det irske Nej har Irland ikke blot sagt nej til deltagelse i Nice-traktaten - selve traktaten er faldet på gulvet. Det samme skete med Maastricht-traktaten, da danskerne i 1992 sagde nej. Dengang etableredes 'det nationale kompromis' med SFs hjælp, der førte til en omafstemning og tilslutning til Maastricht med fire danske forbehold - og dermed blev også Maastricht-traktaten 'reddet'.
Det vurderes fra forskellig side at en tilsvarende irsk manøvre vil
være vanskelig. F.eks. siger Joachim Fritz-Vannahme fra det tyske ugemagasin
Die Zeit:
- Nice-traktaten er alt for indvævet i de europæiske institutioner
til at Irland vil være i stand til at søge undtagelser, der kan
sikre et ja i anden omgang, som danskerne gjorde det.
Ifølge ham er det usandsynligt at Tyskland vil acceptere et nyt kompromis
f.eks. om en ændret stemmefordeling mellem små og store lande.
- Nicetraktaten er død og regeringen og hvert enkelt medlemsland
må indse det. Den kan ikke ratificeres af noget land, sagde Trevor
Sargent, repræsentant for De Grønne i Irland, et af de partier,
som bl.a. sammen med Sinn Fein har været førende i Nej-kampagnen.
- Det virkelige spørgsmål for regeringen er, om den vil acceptere
det irske folks vilje eller om den vil prøve at sidde den overhørig,
for i så fald vil den juridisk set stå i dybe vanskeligheder.
Netavisen 9. juni 2001
Læs også Irerne
siger Nej til Nice
