Danmark, Sverige og Finland vil - sammen med Norge og Island - mødes
før EU-topmøder for at koordinere deres politik. Det besluttede
de nordiske statsministre den 1. juli på et møde i Helsingfors.
Samarbejdet omfatter de områder, hvor der i forvejen hersker enighed -
mens det lader de øvrige ligge. Dermed er der skabt en nordisk parallel
til Benelux-grupperingen, som har fungeret i mange år.
Op til den belgiske overtagelse af formandsskabet for det næste halve
år, har Benelux-landene introduceret deres ideer om Unions fremtid - en
forbundsstatsmodel, der ligger tæt op af den tyske kansler Schröders
forestillinger.
- Jeg må sige, at tingene er i bevægelse i Europa ('Europa' er
et unionspseodonym for EU, KP). Ideer, som indtil for få år siden
var tabu og simpelthen blev forkastet som Euro-fanatikeres fanasier - så
som ideen om en europæisk forfatning, en europæisk asylpolitik eller
en europæisk offentlig anklager bliver nu lanceret uden forbehold. Sindene
bevæger sig klart i den rigtige retning.
Ordene er den belgiske premierminister Verhofstadts - fra en tale om unionens
fremtid i Wachau i Göttweig, Østrig, ved noget, der kaldtes 'det
7. europæiske forum'. Og bemærkningerne faldt ved introduktionen
af Benelux-landenes fælles udkast til en europæisk forbundsstat.
Europæisk forfatning og alle forbundsstatens øvrige attributter er ikke længere tabu - på trods af befolkningernes enorme modstand mod unionsopbygningen, senest demonstreret med det danske Nej til euroen og det irske Nej til Nice-traktaten. Helt uanfægtet tonser unionspolitikerne videre med deres forbundsstatsplaner - mens de håner befolkningerne ved at tvinge dem ud i nye afstemninger indtil de 'stemmer rigtigt' - hvis de overhovedet får lov til at stemme.
EU-Parlamentet og EUs Ministerråd skal blive til to kamre i en europæisk
lovgivende forsamling, hvor de skal repræsentere henholdsvis de europæiske
folk og de europæiske medlemsstater, siger Verhofstadt og Benelux-landene.
Samtidig skal EU-Kommissionen styrkes, så den kan udføre sin opgave
som europæisk regering.
Som svar på mangelen på demokrati og 'gennemsigtighed' i Unionen
- og som svar på den massive modstand mod unionstraktaterne - mener Verhofstadt
at Unionen har brug for en forfatning. Man har også en tidsplan for toget
frem mod en regeringskonference, der beslutter forfatningen i 2004.
Det er ligesom hele sangen er hørt før. Også sangen om
mere demokrati og mere gennemsigtighed. Men de europæiske befolkninger
har gennemskuet unionspolitikerne, og vender ryggen til eurofanatikerne.
Det er bare ikke nok at vende ryggen til dem: de må skaffe sig af med
dem - og trække sig uf unionsprojektet.
KP-Netkommentar 4. juli 2001
