Home

STOP ANGREBET
PÅ IRAN NU!

Af Stop terrorkrigen
www.stopterrorkrigen.dk

Demonstration ved den amerikanske ambassade første gang klokken bliver 17 efter et angreb!
Stop Terrorkrigen
30. marts 2007

En amerikansk-britisk-israelsk krig mod Iran ser ud til at være nært forestående. Angrebskrige startes med løgne og provokationer – og alt tyder på, at sagen om de tilbageholdte britiske marinesoldater, der tilbageholdes for ulovligt at være trængt ind i iransk farvand, vil kunne bruges som påskud for en krig, som længe har været forberedt af USA og Israel.
Iran er omringet på alle sider af amerikansk militær. Der er anlagt amerikanske baser i Irak tæt ved grænsen. Der befinder sig store amerikanske flådeenheder i Den Persiske Golf. Også fra andre nabolande vil amerikanske bombefly kunne nå iranske mål.

Krigen vil sandsynligvis starte med massive amerikanske bombeangreb på ikke bare på iranske atomkraftanlæg, men også militære installationer. Der er højrisiko for, at USA ikke bare vil anvende konventionelle våben, men også taktiske atomvåben.

Optakten med påstandene om at Iran er ved at fremstille atomvåben minder uhyggeligt om påskuddet for den ulovlige krig mod Irak for at fjerne de påståede, men ikke eksisterende masseødelæggelsesvåben.
USA og UK forsøger igen at anvende FN og FNs Sikkerhedsråd til at stigmatisere Iran – men vil som i tilfældet Irak kunne gå i krig udenom FN.
EU har givet udtryk for sin støtte til de britiske provokationer. Det samme gælder den danske regering, som i forvejen er dybt involveret i den kriminelle amerikanske 'krig mod terror'. I et eller andet omfang vil Danmark igen blive deltager i Bush's og Blairs globale korstog for reaktion, olie og krigsprofit.
En krig mod Iran vil være en ny krigsforbrydelse, en aggressionskrig i strid både med folkeretten og FNs charter.
Den danske antikrigsbevægelse må fordømme krigsplanerne og massivt gå på gaden op til og i forbindelse med et krigsudbrud, som allerede kan være en realitet i påsken 2007.

Fredskræfterne i Danmark må slutte sig sammen med den internationale fredsbevægelses og folkenes kamp mod krigen og ikke bare fokusere på spørgsmålet om de danske tropper alene.
Den må kræve stop for krig og sanktioner mod Iran – kræve stop for besættelserne af Irak, Afghanistan, Palæstina o.s.v., og alle besættelsestropper hjem – kræve stop for den reaktionære 'krig mod terror' - og udtrykke sin støtte til modstanden mod de imperialistiske krige og besættelser .
Se også

Stop krigen mod Iran, før den begynder
International erklæring
Stop krigen! Ingen sanktioner, ingen bomber mod Iran
Toufan

Opråb til fredsbevægelsen:
Demonstration foran den amerikanske ambassade første gang klokken bliver 17 efter et angreb på Iran.

Netavisen 6. april 2007