Amerikanske koncerner med økonomien dybt begravet i krigsindustrien går nu i gang med en omfattende økonomisk støtte til katastrofeafhjælpning og støtte til krigen mod terrorismen.
Den amerikanske softwarekoncern CSC, som ifølge Jyllandsposten i Danmark behandler data for FET, PET og hærens operative kommando skal ifølge samme i fremtiden skal være back-up center for CSCs amerikanske data, herunder formodentlig også de store kunder: den amerikanske marine og Pentagon.
Fra den 26.september opfordres alle ansatte i koncernen til at tage del i CSCs 'Foræringens år' ('Year of Giving'). Dvs. alle ansatte opfordres til at deltage i et frivilligt lønreduktionsprogram. Amerikanske ansatte kan bruge reduktionen til bidrag til organisationerne Amerikansk Røde Kors eller United Way of America September 11th Fund eller pengene kan indskydes i U.S. Savings Bonds.
Savings Bonds er en slags opsparingsobligationer med skattefradragsfordele. Penge der i praksis er lån til staten og dermed til krigspolitikken. September 11th fonden er en slags socialfond oprettet af andre socialfonde, fortrinsvis med virksomheder som donorer. Nærmere beskrivelse af hvem og hvad pengene egentlig går til er der ikke ofret plads til på koncernens hjemmeside, hvor man kan finde direktøren Van B. Honeycutts gribende appel til de ansatte om at marchere med i 'Year of Giving': 'Frivillig' lønnedgang!
Der er på nuværende tidspunkt indsamlet 89 mio. $, heraf 30 mio.
i de seneste 3 dage.
Blandt de 5 største bidragsydere er Microsoft med 10 mio. og IBM med
5 mio.
Se også brevet til alle CSCs ansatte (engelsk):
CSCs
'Year of Giving'
Netavisen 28. september 2001