Bush-regeringen forbereder nye krige: Borgerkrig i Irak - Angreb på Iran
Kommunistisk Politik 4, 2005
Den 19.-20. marts vil antikrigsbevægelsen over
hele verden være på gaden igen - ved to-året for indledningen
af den ulovlige aggressionskrig mod Irak.
I appellen fra Verdens Sociale Forum
WSF i Porto Alegre hedder hovedparolen:
'Tropperne ud af Irak nu! Ikke flere
krige!'
For opgaven for antikrigsbevægelsen består ikke
blot i at bringe besættelsen af Irak til ophør. Genvalget af Bush
og fortsættelsen af hans krigspolitik viser at faren for nye krige og ny
aggression er overhængende. Iran står centralt i skudfeltet for Bush's
planer, som er samstemt med Israels Ariel Sharon og den 'trofaste' Tony Blair.
Er
Anders Fogh Rasmussen stadig medlem af en kvartet, af dette krigsforbryderkor?
Der
er grund til at frygte det. Hans udtalelser til støtte
for Sharon-regimet under valgkampen med deres fascistiske undertoner tyder
på det.

Den
amerikanske udenrigsminister Condoleeza Rice har været i Europa for at forberede
bossen besøg i næste uge
Efter det irakiske valg
Det
illegitime irakiske svindelvalg har været en større propagandasejr
for George W. Bush, hvis udlægning af det som et 'kæmpeskridt mod
irakisk demokrat' og mellemøstligt demokrati i det hele taget, er blevet
gentaget af hans allierede og venner blandt regeringsledere over hele kloden.
Den
irakiske valgkommission har offentliggjort resultatet af studehandlerne bag lukkede
døre: Den shi'itiske liste United Iraqi Alliance, støttet af ajatollah
Al-Sistani, fik 47 pct. af stemmerne og flertal i det nye parlament. Det ser ud
til at den peger på Dawa-partiets leder Ibrahim al-Jafaari som afløser
for den direkte amerikansk-indsatte Allawi som regeringsleder.
Den kurdiske
alliance har fået en stærk overrepræsentation af stemmer og
medlemmer af den ny 'grundlovgivende' forsamling i forhold til andelen af befolkningstallet:
25 pct. På tredjepladsen kom Allawis liste med angiveligt godt 13 pct. af
de afgivne stemmer ved det fiksede valg.
De øvrige lister og partier
fik - hvis de kom ind - meget begrænsede stemmeprocenter og et enkelt, to
eller en lille håndfuld medlemmer af parlamentet. Det gælder også
det irakiske kollaboratørparti Iraks Kommunistiske Parti, hvis valgalliance
fik to mandater.
Valgets vinder blev som forudset shi'itiske islamiske
partier. Det paradoksale er, at disse kræfter har tætte forbindelser
til præstestyret i Iran - og det er dem, der nu vil udforme en islamisk
stat i Irak, hvor sharia'en igen kommer til at spille en stor rolle. Sløret
og sharia'en kommer med de amerikanske raketter
Den stærke
modstandsbevægelse har tvunget USA til at lave et kompromis med disse kræfter
for at kunne opretholde besættelsen. De shi'itiske ledere, der forkyndte,
at det var en synd ikke at stemme ved valget, fortalte også vælgerne,
at de ville forlange de amerikanske tropper ud efter valget. Det vil de ikke.
Den 'militante' shi'itiske leder Muqtada Al-Sadr er ude med at krav om en præcis
dato for amerikansk tilbagetrækning.
Valget er fremstillet som et
stort nederlag for modstandsbevægelsen. Den fortsætter imidlertid
- og er fortsat den stærkeste faktor, som kan bremse Bush aggressionsplaner.
Når mange shi'iter i løbet af en tid opdager, at amerikanerne ikke
trækker sig tilbage, vil de tilslutte sig modstanden, der nu står
over for opgaven at udforme ikke bare en militær, men også polisk
modstandsalliance.
Amerikanerne satser på 'irakisering' af konflikten:
at irakere slås med hinanden, først og fremmest på en borgerkrig
mellem shi'iter og sunnier, og gør alt hvad de kan for at fremme sekterisk
splittelse som midlet til at fortsætte og konsolidere deres tilstedeværelse.
Iran
i sigtekornet
Det brutale og barbariske irakiske præstestyre var
blandt de største tilhængere af Bush's fupvalg i Irak. Det har en
indlysende interesse i at sikre deres venner vigtige positioner i det irakiske
spil. Bush-krigernes retorik peger umiskendeligt på Iran som det næste
mål for militær aggression. Det har hele tiden været Tel Avivs
plan.
Den ny amerikanske udenrigsminister Condoleeza Rice har været
sendt på diplomatisk turné til Europa for at genoprette de gamle
venskabsforbindelser, og det samme har krigsminister Rumsfeld. Det er vigtigt
at neutralisere eventuel europæisk modstand op til ny aggression.
Påskuddet
for aggression mod Iran har allerede længe været klar: Det er dets
postulerede forsøg på at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben,
atomvåben. Både Israel og USA har truet med at bombe iranske anlæg
- USA fra nogle af de 15 permanente militærbaser, det har bygget i Irak.
Men
Iran er ikke det eneste mål for amerikansk militær aggression. Også
Syrien og Nordkorea står på listen over det, Condoleeza Rice ikke
længere kalder 'ondskabens akse', men 'tyranniets udposter' - og som USA
har en hellig mission i at 'demokratisere'.
Samtidig laver man nye komplotter
for at vælte Hugo Chavez i Venezuela. Efter de mislykkede kup, planlægger
USA nu at bruge Colombia og dets hær som sin brik i spillet og udløse
en krig mellem de to lande.
I det politiske og militære kaos, som
Bush-administrationen har skabt, ligger kun en ting fast: Bush mener, at han har
mandat til fornyet krig, til nye krige.
Antikrigsbevægelsen verden over
er opmærksom på det.
Netavisen 16. februar 2005