Slaget om Londons undergrund er i fuld gang. For en måned siden blev
den lagt totalt stille i et døgn af en strejke, gennemført af
Aslef, den næststørste fagforening for togpersonale. Den 29. marts
var der igen aktion – denne gang uden støtte fra Aslef, men med
deltagelse af masser af dens medlemmer.
Det er i bund og grund en politisk protest mod Blair-regeringens planer om delvist
at privatisere undergrundsbanen – i første omgang i form af delt
offentlig og privateje, det såkaldte PPP (Public Private Partnership).
Regeringsbeslutningen bekæmpes ved domstolene bl.a. af borgmesteren Ken
Livingstone og – nok så mærkbart – af arbejderne, der
har stor støtte fra offentligheden.
Et spørgsmål om sikkerhed
Det springende punkt er spørgsmålet om sikkerhed. Jernbanearbejderne
og passagerne frygter for, at risikoen for ulykker bliver langt større
ved en delvis privatisering, der vil ophæve den samlede kontrol med systemet
og decentralisere driften. Privatiseringen af jernbanedriften i øvrigt
har ført til en stor stigning i antallet af togulykker med mange dødsofre
over jorden. En ulykke i Hatfield for nylig med fire dødsofre er i frisk
erindring. En ulykke under jorden vil være endnu mere katastrofal.
- Der er i offentligheden en udbredt fornemmelse af, at privatisering ikke er
forenelig med sikkerhed, siger en repræsentant for Kampagnen mod privatisering
af the Tube (CATP).
I forvejen er sikkerheden ringe. For 18 måneder siden indførtes
et skridt hen imod privatiseringen med den såkaldte ’skyggekørsel’.
Banemedarbejderne beretter om mangel på vedligeholdelse, der bl.a. har
ført til udslip af giftige gasser, revner i sporene, rustende sporskifter,
en voksende mængde farligt asbeststøv og mangel på effektive
evakueringsprocedurer.
- De lader den slides ned for at forberede PPP, siger arbejderne.
Men aktionerne og protesterne vil fortsætte.
-ko
KP7, 2001
