Den planlagte arrestation af den tidligere jugoslaviske præsident
Slobodan Milosevic har udviklet sig dramatisk og er ikke gået som planlagt.
Der var lagt op til et stort, koordineret medieshow hos CNN, da det natten til
lørdag bragte nyheden om Milosevics arrestation kort før den 'frist',
USA havde sat for hans pågribelse udløb. Indtil nu har hans tilhængere
imidlertid forhindret anholdelsen. Serbisk politi bekræfter at have ordre
til at anholde ham.
USA har truet Kostunicas regering med ikke at ville give lovet bistand, såfremt
Milosevic ikke anholdes og bringes for krigsforbryderdomstolen i Haag.
Arrestationen af Milosevic kommer efter den foregående fængsling
af en række af hans politiske medarbejdere. Den jugoslaviske regering
hævder, at den ikke vil udlevere ham til retsforfølgelse ved den
amerikanskdominerede sejrherredomstol i Haag - men den har tidligere brudt sine
egne løfter.
Netavisen 31. marts 2001