Den mexicanske regering og zapatisterne bekræfter, at den sidste af syv
militærbaser i Chiapas er blevet lukket.
Nedlæggelsen af militærbaserne, hvorfra regeringstropper har bekæmpet
zapatisterne og søgt at kontrollere holde den oprørske Chiapas-provins,
har været en af zapatisternes hovedbetingelser for at indlede fredsforhandlinger.
Zapatisterne har som betingelse også krævet løsladelse af
100 politiske fanger og gennemførelsen af en lovgivning til beskyttelse
af den indianske befolkning i Mexico.
Alle fanger med undtagelse af elleve er blevet løsladt, og et lovkompleks
er på vej gennem det mexicanske parlament.
Zapatisternes Nationale Befrielseshær EZLN indledte en væbnet opstand for forbedring af indianernes vilkår i Chiapas og Mexico den 1. januar 1994. Siden den 12. januar samme år har der eksisteret en våbenstilstand, som stort set har været overholdt siden. Men de seneste fredsforhandlinger brød sammen i 1996, da dem tidligere regering ikke gennemførte de trufne aftaler. En af den ny præsident Fox's første embedshandlinger i december var at fremlægge det lovkompleks om indianernes stilling, som nu behandles af det mexicanske parlament.
Opstanden i 1994 krævede flere hundrede døde. Siden er mange hundreder
indianere blevet dræbt i sammenstød om jord.
I sidste måned gennemførte zapatisterne en march under subcommandante
Marcos' ledelse til Mexico City for at understrege deres krav til parlamentet
om jord og øjeblikkelige reformer.
Netavisen 22. april 2001
