I USA er de store overskrifter fremme om energimangel. Det er ikke mindst foranlediget
af krisen i Californien, der i store perioder har mørklagt den mest energiforbrugende
stat i USA (og dermed i verden). Med det som udgangspunkt taler Bush-administrationen
og en lang række amerikanske politikere og medier om nødvendigheden
af at sikre en øget amerikansk energiforsyning langt ud i fremtiden.
På den baggrund har oliemillionæren George W. Bush og hans regering,
der direkte repræsenterer den amerikanske storkapital, givet tilladelse
til, at der påbegyndes olieboringer i den sidste uberørte vildmark
i USA, Arctic National Wildlife Refuge.
De amerikanske politikere taler ikke om drivhuseffekt eller CO2-udslip. George
W. Bush er for længst løbet fra sine valgløfter om at reducere
udledningen - og har trukket sig fra Kyoto-aftalen.
Den californiske energikrise er imidlertid ingen reel energikrise i den forstand,
at der ikke er energi nok. Den skyldes i bund og grund den dårlige kapitalistiske
organisering på privat basis af sådanne store samfundsmæssige
opgaver, som privatiserede og udliciterede virksomheder ikke kan klare!
I EU tales der meget om Kyoto-aftale, drivhuseffekt og CO2-udslip. Ifølge
Kyoto skal udledningen reduceres med 8 pct. frem til 2010. Men på trods
af den megen snak fra EU's side ligger EU-landene (og også Danmark) langt
bagefter målsætningen. I stedet for en reduktion på 8 pct.
vil den nuværende udvikling føre til en stigning på mindst
5 pct. frem til 2008-12.
Med dette som 'argument' anbefaler EU-kommissionens viceformand Loyola de Palacio
nu mod de lukninger af atomkraftværkerne over en årrække,
som Tyskland, Sverige, Holland og Belgien har besluttet.
- Lige nu har vi bare ikke nogle alternativer til den energi, der kommer fra
a-kraftværkerne, siger Palacios talsmand, Gilles Gantelet: - Det kan godt
være, vi på et senere tidspunkt skal afskaffe atomkraften, men i
første omgang må vi undersøge, om vi kan øge sikkerheden
omkring affaldet.
I både USA og EU er det de store monopoler, der sætter dagsordenen
og bestemmer politikken. Og det vil sige deres profitinteresser. Og det vil
igen sige: bort med miljøhensyn.
At så mangel på energi og opfyldelsen af Kyoto-aftalens målsætning
kan bruges som argumenter for rovdrift og fortsættelse af a-kraftværkerne
er ikke overraskende. Alt kan bruges . . .
Udmeldingerne fra både USA og EU viser også, at kampen om olie og
andre energiressourcer mellem de store imperialistgrupperinger kommer til at
stå højt på den globale dagsorden i de næste år.
KP-Netkommentar, 29. april 2001
