Det var kampen mod den imperialistiske globalisering, som var fællesnævneren,
da arbejdernes internationale kampdag blev markeret over hele kloden den 1.
maj.
I Tyrkiet demonstrerede millioner af arbejdende for det Arbejdets Program,
som er lagt frem af EMEP, Tyrkiets Arbejderparti, og som har opbakning fra en
række af de største faglige organisationer. I en 1. maj-udtalelse
siger formanden for EMEP A. Levent Tüzel bl.a.:
"Liberalisme og det frie marked - som præsenteres som menneskehedens
befrielse - og 'værdier' som banker, børser og privatisering, betyder
intet andet end angreb på de arbejdende og ødelæggelse af
nationale værdier.
Korruption og udplyndring er de borgerlige politikeres livsstil …
USA's, IMF's og Verdensbankens programmer fører alle lande i verden til
ødelæggelse og de akutte økonomiske foranstaltninger, de
sætter i værk i vort land - med lidt fernis fra Dervis - vil forøge
fattigdommen og arbejdsløsheden i stedet for at skabe en stærk
økonomi."
I hovedstæderne og en række byer i England, Australien, Tyskland
og Østrig kom det til kampe mellem politi og 'antikapitalistiske demonstranter'
(mest anarkistisk inspirerede grupper). I Torino i Italien kom det til sammenstød,
da højrelederen Berlusconi forsøgte at tilslutte sig en 1. maj-demonstration.
Politimobiliseringen verden over var enorm, og en række steder som i
Berlin var der nedlagt demonstrationsforbud. Overalt greb politiet massivt ind
mod de demonstrerende - som det også skete ved det 3. amerikanske topmøde
i Quebec og i Malmø. Overfaldet på en ellers helt fredelig technofest
i Fælledparken - med brug af knipler og tåregas, og påfølgende
massearrestationer - var blot en dansk udløber af denne internationale
kurs mod antiglobaliseringsbevægelsen fra politiets og regeringernes side.
I Grækenland lammede transportarbejderne fly- og togtrafik i protest
mod den EU-dikterede pensionslovgivning, som opfølgning af en endags
generalstrejke i sidste uge. 1. maj blev en stærk manifestation imod den
græske regering og dens politik.
I Frankrig stod kampen mod lukninger af arbejdspladser og massefyringer i centrum
for arbejdernes demonstrationer over hele landet.
Det anslås at over en million arbejderne var på gaderne i en lang
række byer i Rusland - mange af demonstrationerne med billeder af Lenin
og Stalin - og med protester mod Putins lovgivning om privatisering af jord
og den ny arbejdsmarkedslovgivning, der forringer arbejdernes forhold drastisk.
I Taiwan protesterede mindst 20.000 mod den stigende arbejdsløshed,
som er den største i 16 år. I Seoul i Syd-Korea var der omfattende
demonstrationer - og i Nordkorea var der for første gang deltagelse af
500 fagforeningsfolk fra Sydkorea i 1. maj-festlighederne.
I Indonesien krævede de demonstrerende, at 1. maj blev gjort til en officiel
fridag som i mange andre lande.
Den første maj 2001 blev en mobilisering, der viser, at arbejdernes kamp mod den imperialistiske globalisering vokser hurtigt - men også, at regeringer og deres politistyrker er parat til at gå voldeligt til værks mod denne udvikling.
Netavisen 2. maj 2001
