Sergej Solovjev og Maxim Sjurkin er medlemmer af Letlands kommunistiske parti og begge i begyndelsen af 20erne. I protest mod Letlands ansøgning om optagelse i NATO havde de barrikaderet sig i toppen af tårnet på Skt. Peterskirken i Riga.
De har nu fået deres velfortjente straf. En lettisk domstol har idømt
dem hver femten års fængsel for 'terrorisme' - selvom aktionen var
fredelig og ingen kom til skade. En tredje deltager i aktionen, den 17-årige
Dimitrij Gafarov, kan takke sin unge alder for domstolens langmodighed. Han
fik kun fem års fængsel.
Det var en skærpende omstændighed, at de unge mænd var af
russisk afstamning.
Efter at der er blevet ægte demokrati og respekt for menneskerettighederne i Letland, og politiske domme mod systemkritikere er blevet en saga blot i dette ny retssamfund, har den lettiske domstol givet en smagsprøve på, hvordan det nye system fungerer.
Rusland har officielt protesteret mod dommene.
Netavisen 6. maj 2001