Folkeopstanden i Argentina tvang torsdag den forhadte præsident de la Rua og hans regering til at gå af. Omfattende og organiserede protester mod den IMF-dikterede krisepolitik og indførelsen af undtagelsestilstand bragte regeringen til fald.
På trods af indførelsen af en 30-dages undtagelsestilstand blev der torsdag gennemført store landsdækkende strejker og protestdemonstrationer med krav om de la Ruas og økonomiminster Carvallos afgang. I hovedstaden Buenos Aires samledes tusindvis af demonstranter på Placa del Mayo foran præsidentpaladset med krav om regeringens afgang. Andre steder i hovedstaden blokerede taxachefførere byens trafik med en "hornet i bund aktion" mod regeringens økonomiske krisepolitik. Sent torsdag blev præsident la Rua tvunget til at annoncere regeringens afgang, hvorefter han forlod præsidentpaladset i helikopter.
Tidligere på dagen havde præsident la Rua opfordret til dannelsen
af en national samlingsregering under hans ledelse til at stå krisen igennem,
efter den forhadte økonomiminister Cavallo var blevet tvunget til at
gå af. Opportionspartiet peronisterne blev i 1989 tvunget ud i en lignede
situation, da præsident Raul Alfonsi måtte gå af efter at
have indført undtagelsestilstand.
Parlamentet skal fredag tage stilling til regeringens afskedsbegæring
og herefter udskrive valg indenfor 100 dage.
De seneste dage har massive politi styrker været sat ind med tåregas
og gummikugler for at håndhæve ophævelsen af forsamlings-
og ytringsfriheden. Ifølge avisen Buenos Aires Herald forholdt store
politistyrker sig imidlertid ikke "aktivt nok" overfor de forsatte
aktioner med at hente de varer ud af forretningerne, som argentinere ikke har
penge til at købe. En årsag skulle være at en del af politiet
hører til mængden af offentlige ansatte, der gennem længere
tid kun har fået udbetalt en meget lille del af deres lønninger.
Mindst 20 meldes dræbt, hundredvis sårede og over 2.000 arresterede.
Folkeopstanden beskrives i medierne som spontane sociale optøjer og
plyndringer. Den foreløbige kulmination i regeringens afgang er imidlertid
sket gennem måneders strejker og protestbevægelser rundt om i regioner,
der har samlet sig i en landsomfattende bevægelse. I sidste uge blev der
gennemført landsomfattende generalstrejker.
Arbejderbevægelsen og den revolutionære bevægelse i Argentina
kræver en demokratisk folkeenhedsregering og afviser forslaget om en 'national
samlingsregering' af det miskreditterede oppositionsparti peronisterne og resterne
af de la Ruas regeringsparti.
Den argentinske økonomi er reelt gået bankerot. Da IMF for en måned
siden dikterede regeringen en ny 20 % nedskæring af de offentlige udgifter
til lønninger og pensioner tog prostenterne for alvor til. Reelt ville
de nye nedskæringer blot sikre koalitionen af storkapitalister, banker
og IMF at redde deres penge ud af det økonomiske kaos.
USA meddeler, at de følger situationen nøje og at en redning for
den argentinske økonomi og krise vil være indførelsen af
dollariseringen i Argentina. Denne imperialistiske plan, som vil betyde endnu
større og hurtigere masseforarmelse, afvises af den argentinske arbejderbevægelse,
som har skabt en bred koalition mod IMF-politikken.
Protestbevægelsen har vundet en betydelig sejr ved at tvinge de la Rua
og hans regering væk - men har ikke sat en virkelig demokratisk og antiimperialistisk
regering ved magten, der kan annullere den kvælende udlandsgæld
og påbegynde en økonomisk og social genopretning af landet efter
IMFs giftmedicin har bragt befolkningen på sultedødens rand.
Den politiske og økonomiske krise i Argentina vil blive skærpet
i den kommende tid.
Se også TEMA: Argentina - krise og opstand
Netavisen 21.december 2001