Den
amerikanske præsident Bush holdt natten til onsdag sin første 'State
of The Union'-tale. Sidste år var det Bill Clintons svanesang, hvor han
demagogisk forsøgte at fremmane en strålende amerikansk anført
fremtid. I år var dagsordenen krig, krig og atter krig.
Bush skød fra hoften i sin grove religiøst farvede fundamentalistiske
cowboy-retorik:
USA skal forberede sig på krig - krig mod 'ondskaben' - mod slyngelstater
- mod 'titusinder af veltrænede terrorister':
- USA er i krig, men vi vil vinde over terrorismen. Der er fortsat mange
tusinde trænede terrorister, der betragter hele verden som kampplads.
Men vi må forfølge dem, hvor de end befinder sig. Så længe
der findes træningslejre og lande, der beskytter dem, er friheden i fare.
Men USA og vore allierede må ikke og vil ikke tillade deres aktiviteter.
Han udnævnte specifikt tre lande - Nordkorea, Irak og Iran - til en 'ondskabens
akse' og gjorde det klart, at USA's krigsplaner direkte omfatter dem.
Den amerikanske politiske, militære og økonomiske elite - fra de
to partier - hoppede op og ned til stående ovationer for krigsretorikken.
Det samme gjorde marionetdukken Karzai.
Det hele mindede om en partikongres i Nürnberg i gamle dage: Hail to
the Chief!
Amerikanerne gav han en garanti: Hans sociale program består i et ord:
'Jobs'.
Indtil nu har en million mistet deres arbejde, mens Bush har været præsident.
Og resten af verden gav han også én: krig, krig og atter krig!
Netavisen 30. januar 2002