Politipræsidenten i München har nedlagt forbud mod demonstrationer i forbindelse med afholdelsen af den årlige 'NATO-Sikkerhedskonference i München', der afholdes 1.-3. februar - og samler toppolitkere og militærfolk fra NATO-landene og særligt indbudte. Blandt deltagerne ventes den tyske kansler Schröder, den russiske Putin, den amerikanske krigsminister Rumsfeld og mange andre såkaldte forsvarsministre, der har travlt med at planlægge næste fase i 'krigen mod terror'.
En koalition på over 70 organisationer har varslet demonstrationer i forbindelse med konferencen mod NATOs krigspolitik. Et stormøde mod krigen afholdes ved Universitet i Munchen.
I politipræsident Kollers begrundelse for demonstrationsforbudet hedder
det, at 'antallet af voldsparate autonome kræfter kan efter en forsigtig
beregning nå op på 2500-3000.' Dette skulle fremgå af
efterretningsrapporter. Desuden begrundes forbudet med en mangel på klar
distance til vold fra arrangørernes side.
Gennemføres der alligevel demonstrationer, vil der blive sat 'energisk
og konsekvent' ind, meddeler Koller.
Arrangørerne forsøger at gå rettens vej for at få
ophævet et forbud. En afgørelse vil tidligst foreligge fredag eftermiddag.
Tyskland er i krig. NATO er i krig. Opposistion kvæles.
Mere om sagen og udviklingen på
Indymedia Tyskland
Netavisen 31. januar 2002