Situationen i Afghanistans hovedstad er ikke sikker for nogen udlændinge, selvom byen vrimler af soldater fra Nordalliancen og multinationale 'fredsbevarende styrker' - som har til specialopgave at beskytte den amerikansk-indsatte regeringsleder Karzai.
Der har været rapporteret om en række tilfælde af sabotage,
hvad der understreger, at de kræfter, der ønsker de udenlandske
tropper og Karzai-regeringen væk, ikke er slået endeligt.
Det er også baggrunden for de stærke krav om forøgelse af
antallet af udenlandske tropper. Nu deltager amerikanske tropper direkte i en
landkrig, og de 'fredsbevarende styrker' rammes af attentater. Det kan have
aftegningerne af modstanden mod de sovjetiske invasionsstyrker, som varede i
ti år - og endte med sovjetisk nederlag.
En af de seneste dages mest fortiede nyheder er, at selv den nyoprettede amerikanske
ambassade i Kabul ikke er sikker. Tidlig fredag morgen skete der en eksplosion
på ambassaden, der udløste en mindre brand, siger det kinesiske
nyhedsbureau Xinhua, der refereres i Folkets Dagblad.
Øjenvidner fortalte nyhedsbureauet, at de hørte en høj
eksplosion på ambassadeområdet kl. 3:30 fredag, lokal tid, og derefter
kunne iagttage en brand. Ifølge Xinhua sagde en kilde på ambassaden
var der tale om en 'sikkerhedsanordning, der blev udløst af et dyr'.
Der er ingen rapporter om tilskadekomne eller om ødelæggelser.
Se også
Mujaheddin:
Danskerne lokket i en dødsfælde 08.03.02
Bomber og lovløshed
i Kabul 22.01.02
Netavisen 10. marts 2002