Republikanernes formand i Kongressen, og en af præsident Bushs nære politiske støtter, Dick Armey (det hedder han!) gjorde sig i går aftes ganske ugenert på TV (Hardball, CNBC vært Chris Matthews) til talsmand for etnisk udrensning af 2 mill. palæstinensere samt Israels 'ret' til at besætte og endeligt annektere Vestbredden, Gaza osv.
Armey erklærede, at han var 'tilfreds med at Israel annekterede hele
Vestbredden' og at han 'ikke ville opgive nogen del af Israel til fordel for
en palæstinensisk stat':
- Vi er ikke villige til at ofre Israel for ideen om et palæstinensisk
hjemland, fortsatte Armey, og erklærede, at 'palæstinenserne skulle
væk'.
TV-værten Chris Matthews spurgte derpå:
- Bare for at gentage det - så mener du, at palæstinenserne, som
nu bor på Vestbredden, skal væk derfra?
Armey: - Ja.
I de amerikanske medier har der været gentagne opfordringer til etnisk udrensning af palæstinenserne fra deres hjem på Vestbgredden, Øst-Jerusalem indbefattet, og Gazastriben - og til at ødelægge den civile palæstinensiske infrastruktur. Armeys utilslørede erklæringer er blot den sidste i en lang række.
Ledelsen i Sharons Likud-parti overvejer for øjeblikket en erklæring, der offentlig skulle benægte palæstinensernes ret til en stat.
Dermed er det officielle USA ved at være derhenne, hvor Hitler var. Der
pakkes ikke ind længere. Internationale konventioner om angreb på
civile, alle FNs resolutioner osv - de er alle døde.
Armeys udtalelser er allerede i sig selv en krigsforbrydelse - eller opfordring
til samme. Det bekymrer ikke mere det pæne selskab.
Se også
Den internationale retsekspert Francis
Boyle om Armeys udtalelser
Se mere i Electronic
Intifada med gengivelse af CNBC-interviewet.
Se også
Likud
overvejer at afvise palæstinensisk stat Ha'aretz. Eng.
Netavisen 3. maj 2002