Den korruptionsanklagede franske præsident Chirac blev genvalgt med en tordnende høj stemmeprocent: Omkring 82 - hvor Le Pen og hans Nationale Front måtte nøjes med 18. Mindre end hver femte franskmand. Og alligevel et uhyggeligt stort tal: 6 millioner!
Det er tid for eftertanke om, hvordan man kunne komme derhen, at præsidentvalget
stod mellem en notorisk svindler og en fascist: 'Hellere svindleren end fascisten',
sagde flertallet af franskmænd - og det tjener til deres ros at de siger
markant nej til Le Pen og hans racistiske og ultranationalistiske program.
Og så måtte de tage til takke med svindleren, som ved første
runde i afstemningen var dybt upopulær og fik et af de laveste stemmetal
for en siddende præsident nogensinde, men som ved den afgørende
runde fik den højeste procent, der nogensinde er set!
Le Pens triumftog efter første valgrunde blev bremset - ikke mindst af en massiv folkelig mobilisering, især fra venstrekræfterne, der bragte millioner af mennesker på gaderne i omfattende protestdemonstrationer, som kulminerede 1. maj. Hans forventning om at få mindst 30 pct. af stemmerne blev langt fra indfriet: Millioner af franskmænd kom på tværs.
Den socialistiske (socialdemokratiske) premierminister Lionel Jospin kunne ikke dæmme op for Le Pen i første valgrunde - det blev i stedet ham, der røg ud. Mandag udnævnte Chirac den konservative Jean-Pierre Raffarin til ny premierminister (ministerpræsident), efter at Jospin tidligere på dagen indgav sin afskedsbegæring.
Den første valgrunde betød en kraftig svækkelse af socialistpartiet
og nærmest en udslettelse af det fransk revisionist parti PCF. Til gengæld
gik nogle trotskistiske kandidater - Arlette Laguiller og Oliver Besancenot
- og det grønne parti frem.
Der skal være parlamentsvalg den 9. og 16. juni - og det forventes, at
fremgangen for disse partier stabiliseres.
Men også Le Pen vil være der. Så stærk som ingensinde
før - med knap 20 pct. af stemmerne. Uanset hans nederlag ved præsidentvalget
er han og hans parti - og det profascistiske europæiske ultrahøjre
- blevet en strømning med masseindflydelse.
Chiracs valgsejr var ikke et tordnende ja til hans person, politik eller program.
Det var et massivt flertalsnej til Le Pen. Den var heller ikke et Ja til EU
- som nogle ønsker at fremstille det, fordi Le Pen udnyttede den udbredte
modstand mod EU i store dele af den franske befolkning i sin valgkamp til at
kræve fransk udtræden af unionen. Det var et Nej til fascisten Le
Pen, simpelthen.
I Frankrig er der også en stærkt EU-kritisk venstrefløj,
og en ikke ubetydelig strømning, som ud fra klassekampsbetragtninger
siger Nej til Unionen.
Men svindleren sidder tilbage ved roret - og vil udnytte sin styrkede position, imod det flertal, som stemte på ham, fordi de afviste en fascist.
Netavisen 6. maj 2002
