Mens
Israel uhæmmet får lov til at fortsætte undertrykkelsen af og
gengældelsesaktionerne mod den besatte palæstinensiske befolkning,
kræver Bush den nuværende palæstinensiske ledelse med Arafat
i spidsen fjernet og erstattet med ledere, som besættelsesmagten og USA
finder acceptable.
Opgiv den væbnede kamp mod den israelske besættelsesmagt
og vælg en ny palæstinensisk ledelse, som besættelsesmagten
Israel vil acceptere som forhandlingspartner i forbindelse med oprettelsen af
en såkaldt palæstinensisk stat. Med andre ord: vælg en underdanig
"quisling-ledelse", der er parat til at gå med til oprettelsen
af staten Palæstina som "bantustan" under fortsat israelsk overherredømme,
økonomisk som militært, og ikke en reel selvstændig palæstinensisk
stat. Ja, så støtter vi (læs USA) dannelsen af et "Palæstina".
Sådan
lyder ordren direkte fra den amerikanske præsident. Arafat skal træde
tilbage og dermed bane vejen for "mere forsonlige" repræsentanter
for palæstinenserne, folk, der ikke har nogen tilknytning til det palæstinensiske
folks retfærdige og legitime kamp imod besættelsesmagten, som over
en kam stemples som terror. Folk, som i den palæstinensiske befolknings
øjne i allerhøjeste grad vil stå som forrædere.
Det
palæstinensiske folk skal nedlægge våbene og acceptere en løsning,
som på ingen måde indfrier deres ønsker om en selvstændig,
uafhængig og levedygtig palæstinensisk stat. Først da kan der
blive tale om israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder og opgivelse
af nye bosættelser. Omvendt er der ingen krav om et umiddelbart stop for
den brutale israelske undertrykkelse af og massakrer mod den palæstinensiske
befolkning.
Den israelske besættelsesmagts terror imod den palæstinensiske
befolkning beskrives fortsat som en forsvarskamp mod palæstinensisk terror
i form af selvmordsbomberne. Før selvmordsbomberne (og alle andre væbnede
aktiviteter mod besættelsesmagten) er bragt til ophør fra palæstinensisk
side, og palæstinenserne har "valgt" sig en ny ledelse - ingen
forhandlinger om en fredelig "løsning". Det er ikke besættelsesmagten,
men de besatte, der er de skyldige i konflikten.
Arafat nægter dog at
træde tilbage, men har som følge af den amerikanske pression udskrevet
valg i de besatte områder til januar. Et valg, som alle forventer, at Arafat
vinder, og hvis ikke valget falder ud til Arafats fordel frygter bl.a. FN's generalsekretær
for Kofi Annan en mere "uforsonlig ledelse", hvor organisationer som
Hamas spiller en langt mere central rolle. En ny palæstinensisk ledelse,
der som den nuværende vil være demokratisk valgt og derfor bør
anerkendes, mener Kofi Annan.
Kofi Annan holder fast ved, at det er op til
det palæstinensiske folk selv at afgøre, hvem der er deres ledere,
og indtil det kommende valg er Arafat stadig palæstinensernes demokratiske
valgte leder. En holdning, som EU om end i langt mere forlorne vendinger fortsat
støtter, mens den danske regering, der sædvanen tro har travlt med
at logre for begge sine to herrer, bakker op bag Bush, samtidig som man fuldt
ud støtte EU's holdning.
Som udenrigsminister Per Stig Møller
påstår: "For det første er det godt, at USA engagerer
sig. For det andet er det godt, at USA forpligter sig til at hjælpe en palæstinensisk
stat på vej. For det tredje er det godt, at USA fastholder Arafat på
løftet om demokrati!"
Om den amerikanske præsidents krav
om Arafats afgang, mener Per Stig Møller i det mindste indtil videre, at
det er palæstinensiske folk, som skal vælge deres leder. Men EU bør
som USA kæve valg og reformer, krav som Arafat har givet efter for, i stedet
for at afvise den amerikanske indblanding i interne palæstinensiske forhold:
"Nu siger Bush ikke direkte, at Arafat skal gå. Han siger, at han vil
have demokrati. Arafat er den valgte leder, men Arafat har lovet nyvalg, og så
må jo se, hvad der kommer ud af det, mener Per Stig Møller.
Netavisen 27. juni 2002
