70 millioner af mennesker vil blive dræbt
af AIDS i de kommende 20 år - med mindre de rige lande ændrer deres
holdning til bekæmpelse af AIDS radikalt og fremover yder en reel og effektiv
indsats for at begrænse sygdommens udbredelse. Advarslen fremgår af
FNs seneste rapport.
Den nyeste AIDS-rapport fra FN er dybt chokerende.
AIDS-epidemien spreder sig fortsat eksplosivt set på verdensplan. Epidemien
er kun i sin vorden. Ifølge den administrerende direktør for UNAIDS
(FNs organ for koordinering af indsatsen mod AIDS), dr. Peter Piot er der tale
om "en epidemi uden fortilfælde i menneskehedens historie".
En epidemi, der har spredt sig uhæmmet, fordi de rige lande ikke har villet
yde den indsats, der er nødvendig for at stoppe AIDS-fremmarchen.
På
to år er antallet af folk, som har AIDS eller er hiv-smittede, steget fra
34 til over 40 millioner, og det fortsætter med at vokse stærkt. AIDS
epidemien har slet ikke toppet endnu. I Afrika, der er ramt hårdest, er
en hel generation truet af udslettelse, og hele kontinentet er truet af destabilation.
"Fra at være et rent medicinsk problem er AIDS blevet en hæmsko
for både økonomisk og social udvikling og også for sikkerheden",
konstaterer Peter Poit.
AIDS er ved at fortære hele Afrikas arbejdsstyrke,
bremse for al økonomisk udvikling og fremkalde omfattende hungersnød,
advarer han. "Verden har ikke råd til, at et helt kontinent destabiliseres
som følge af AIDS". En advarsel, som ikke mindst er rettet mod
de rige lande. Den indsats, de rige lande allernådigst yder til bekæmpelse
af AIDS på verdensplan, er simpelthen alt for ussel. Så endnu engang
appellerer FN-rapporten til den rige verden om en øget indsats.
Ifølge
rapporten er der brug for 7 til 10 milliarder dollars om året i økonomisk
støtte for at bekæmpe AIDS fra år 2005, hvis de mål,
som FN's generalforsamling sidste år fastlagde på sin særlige
AIDS-session, skal nås. Peter Poit understreger, at der ikke er tale om
urimelige krav. I forhold til, hvad de rige lande bruger på sikkerhedsbudgetter
(på såkaldt terrorbekæmpelse, indkøb af militært
isenkram mv.), så er der tale om småpenge.
Dertil kommer, at
de rige lande, der i forvejen yder alt, alt for lidt på AIDS-bekæmpelse,
endog har skåret deres budgetter ned. "De rige lande er tvunget til
at gøre mere for at skaffe medicin til AIDS-ofrene i Afrika", konkluderer
Peter Poit, der betegner behandlingen af de afrikanske AIDS-ofre som en ren skandale.
Ud af de i alt tre millioner AIDS-myrdede på verdensplan sidste
år blev alene 2,2 millioner myrdet i Afrika. Det høje antal skyldes
ikke mindst manglen på medicin. 5 millioner verden over blev smittet med
hiv. Siden 1981 er 20 millioner slået ihjel af AIDS, men på grund
af de fremskridt, som er gjort i behandlingen af AIDS og hiv-smittede, er det
i dag først og fremmest folk i den tredje verden, som dør som fluer
af AIDS.
I de afrikanske lande syd for Sahara har over 28,5 millioner
mennesker enten allerede AIDS eller er hiv-smittede. Det er 70 pct. af det samlede
antal på verdensplan. I Zimbabwe er godt en tredjedel af den voksne befolkning
smittet og i Botswana 39 pct. Samtidig er AIDS på fremmarch i Østasien
og i Østeuropa.
Problemer, der tilsyneladende ikke rører
de herskende kredse i den rige verden spor. Indtil nu har de rige lande vist en
rystende ligegyldighed, og der er intet, som tyder på, at en ændring
skulle være på vej. Det bekymrer ikke de imperialistiske lande, at
millioner af mennesker hvert år myrdes af AIDS, eller at AIDS-epidemien
spreder sig med stigende styrke som en direkte konsekvens af, at man ikke vil
bruge de nødvendige midler på en effektiv bekæmpelse ad sygdommen.
Imperialismen
har indtil videre afsagt en dødsdom for over 70 millioner mennesker verden
over.
Netavisen 4. Juli 2002
.
