Det
virkelige mål for Arroyo-regimets såkaldte 'krig mod terror' er ikke
den ubetydelige Abu Sayyef-gruppe (bestående af omkring 100 personer). Det
er derimod New People's Army, guerillaen, der ledes af Filippinernes Kommunistiske
Parti, og som har ført væbnet kamp i mere end tre årtier under
Marcos-regimet og senere. Det bekræftes nu af den filippinske hærledelse.
Fra
protestdemonstration mod USA og Powell
ved Mendiola Broen 3. august 2002
Klik
for at forstørre
I mandags beordrede præsident Macapagal-Arroyo det filippinske militær til at skifte sigte fra Abu Sayyaf-gruppen til den kommunistisk-ledte befrielseshær New People's Army (NPA) - og overflytte tropper fra Basilan og Sulu, tilholdssteder for Abu Sayyaf-gruppen, til områder, hvor NPA opererer.
Ifølge BBC siger den filippinske
hærchef General Roy Cimatu, at fokus for den militære aktivitet nu
flyttes fra Abu Sayef-gruppen, hvor tusinder af amerikanske soldater har deltaget
i strid med den filippinske forfatning, til hvad han betegner som 'den voksende
trussel fra kommunistiske guerillaer'.
General Cimatu sagde, at der ville forblive
tilstrækkelige militærstyrker i syd til at eliminere den muslimske
gruppe, men at de kommunistiske oprørere havde udvidet deres aktiviteter,
og at denne situation ikke kan fortsætte.
New People's Army blev i december
sidste år tilføjet på den officielle amerikanske hitliste over
'terroristorganisationer'.
Ved udvidelsen af den amerikanske 'krig mod
terror' til Filippinerne udtalte grundlæggeren af Filippinernes Kommunistiske
Parti, José Maria Sison, der lever i eksil i Holland, at Arroyo-regimets
hensigt var at få amerikansk støtte til at bekæmpe NPA og FKP,
som gennem alle årene har været den mest konsekvente modstander af
de proimperialistiske regimer i Manila.
"Sandsynligheden er stor"
for at NPA vil være næste mål for fælles amerikansk-filipinske
operationer efter Abu Sayef, sagde Sison i februar, at dømme efter den
'intensive propagandakampagne' mod NPA og FKP. (Se
engelsk Yahoo-artikel her)
Under den amerikanske udenrigsminister Colin Powells besøg på Filippinerne for nylig, hvor han mødtes af massive demonstrationer på trods af at Arroyo-regimet havde dekreteret demonstrationsforbud, er de fortsatte 'anti-terror'-operationer på Filippinerne med garanti blevet drøftet. Den filippinske hærledelses udmelding er et udtryk for, at en ny kampagne mod NPA er blevet aftalt. Den foregår med amerikansk støtte. På et senere tidspunkt muligvis også med de forhadte amerikanske tropper som deltagere.
Som svar på Arroyos beslutning om at forstærke
kampen mod NPA udsendte Sison den 6. august en erklæring, hvor han opfordrede
NPA til at forstærke sine aktiviteter over de 128 guerillafronter. Iføge
Sison skulle de 'gå over til en ny slags specialoperationer som at ødelægge
eletricitetsmaster og lignende som i Marcos-regimets sidste år'.
Sådanne
operationer 'vil give regimet mærkbare slag':
'De nuværende betingelser
begynder at ligne dem i årene 1969 til 1972, hvor Marcois forberedte at
erklære undtagelsestilstand', sagde Sison i en erklæring fra Haag
i Holland, hvori han også opmuntrede til 'byguerillakrig'.
Filippinernes
Kommunistisk Parti indgår i
Den Nationale Demokratiske Front (NDFP), som igennem flere år har ført
forhandlinger om en fredsaftale med Arroyo-regeringen. I den periode fortsatte
væbnede aktioner på nedsat blus samtidig med forhandlingerne. Sison
opfordrede de legale organisationer til at forstærke masseprotesterne og
opfordrede til en forstærkelse af oprørsstyrkerne:
'Den herskende
klike tror den kan score masser af politiske points ved at give rollen som stærk
regering og ved at satse på en undertrykkelsespolitik, men Den Nationale
Demokratisk Front bliver overhovedet ikke skræmt af det', sagde Sison, der
også opfordrede Moro Islamic Liberation Front (MILF) og Moro National Liberation
Front (MNLF) til samtidig at styrke kampen mod regeringen.
'Alle typer alliancer
styrkes for at isolere og fjerne den herskende Macapagal-Arroyo-klike fra magten',
sagde han.
Sison kritiserede Arroyo for at nære en illusion om, at hun ved at drive en 'bananrepublik' for USA og ved at lancere ideen om en 'stærk republik', vil kunne sikre sig genvalg i 2004. Ifølge Sison gør Arroyo det, at hun 'i stedet for at blive i stand til at fortsætte som præsident efter 2004, frempisker kravet om en 'stærk mand' og baner vejen for ham.'
Regeringsbeslutningen om at optrappe krigen mod NPA har vakt store protester fra progressive legale organisationer og politiske ledere, der frygter at det vil føre til en lang række menneskerettighedskrænkelser fra militærets side og en skærpelse af undertrykkelsen og forfølgelsen af legale organisationer, indbefattet faglige organisationer og aktivister.
Ferdinand Gaite, formand
for en landorganisation af offentligt ansatte Courage, sagde at militæroffensiven
skulle retfærdiggøre amerikanske troppers tilstedeværelse og
opbygningen af faciliteter for den amerikanske hær mange steder i landet
ifølge det såkaldte Mutual Logistics Support Arrangement (MLSA),
som amerikanerne presser på for at få gennemført.
- Macapagal-Arroyo
forbereder den offentlige stemning på at give USA ubegrænsede adgangsbeføjelser
under MLSA, sagde Gaite.
Fagforeningen Kilusang Mayo Uno udtrykte foruroligelse
over, at præsidentens udtalelse om, at en total krig ville omfatte 'de som
terroriserer fabrikker, der skaber jobs', hvilket klart er en reference til militante
faglige aktivister.
'Arbejdere er ikke terrorister. Det er faktisk os, som
terroriseres af den undertrykkende og grusomme politik, som regeringen gennemfører',
siger formanden for KMU Elmer Labog:
'Kun en præsident, der er ufølsom
overfor de fattiges virkelige situation stempler arbejdere som 'terrorister. Det
står klart, at præsidenten ikke forstår, at det er de elendige
lønninger og de umenneskelige forhold på arbejdspladserne, som får
arbejderne til at protestere,' tilføjede han.
Centeret for faglige
rettigheder og menneskerettigheder på Filippinerne (CTUHR) har konstateret
226 tilfælde af brud på de faglige rettigheder i den seneste periode.
Ifølge
tal fra den filippinske regering voksede antallet af filippinere, som tjener mindre
end 276$ om året - den officielle fattigdomsgrænse på kanp en
dollar om dagen - fra 27 mio. i 1997 til 31 mio. i 2001. Det svarer til 39.4 pct.
af befolkningen, som ligger under den officielle grænse.
De
kraftige reaktioner har fået Arroyo-regeringen til at nedtone retorikken
om 'total krig' mod NPA - uden at ændre indholdet i planerne. Onsdag sagde
krigminister Angelo Reyes, at det blot var noget, Sison forestillede sig:
'Vi
har sagt at mens vi vil slå ned på oprørerne, vil der være
en stærk social, økonomisk og politisk komponent i vore politik for
at modvirke denne trussel. Så det er ingen total krig. Sison forsøger
at skabe indtryk af, at regeringen vil føre en altomfattende krig og at
flere menneskerettigheder vil blive krænket'.
Sison understregede
onsdag, at hans presseudtalelse 'hverken er en ordre eller et handlingsdirektiv,
som er bindende for New People's Army. De kollektive ledelsesorganer i Filippinernes
Kommunistiske Parti, NPA og Den Nationale Demokratiske Front, som er baseret på
Filippinerne, træffer beslutningerne og de bindende direktiver'.
Hans
presseudtalelse er 'en analytisk udtalelse, der for fru Macapagal skulle demonstrere
en dialektisk kæde af begivenheder, der kan fremstå af hendes politik
for total krig':
'Jeg har simpelhen mindet hende om at borgerkrigen på
Filippinerne har to sider', sagde Sison.
Se
José
Marias Sisons erklæringer her (engelsk)
Filippinske
perspektiver: Spørgsmål til Sison (engelsk)
Se
også
USA's
terrorkrig udvides til Filippinerne Netavisen 16.01.02
De
amerikanske tropper ud af Filippinerne nu!
Tale af Josephine Høgh,
Filippinsk Solidaritets-Komité, ved den amerikanske ambassade 20. april
2002
Baggrund på engelsk
U.S.
Armed Intervention in the Philippines and the People's Struggle for National Freedom
Af
Rep. Satur C. Ocampo Bulatlat 4.-10. aug. 2002
Week-long
Protest Greets Powell Bulatlat 4.-10. aug. 2002
An
Orgy of Constitutional Contempt Bulatlat 4.-10. aug. 2002
A
Pattern of Deception & Disinformation
Af Capt. Danilo P. Vizmanos
(Ret.), Convenor, "US Troops Out Now!", Bulatlat 4.-10. aug. 2002
Netavisen
8. august 2002