Efter at have presset FN til at acceptere
at amerikanere ikke kan stilles for FNs ny internationale krigsforbryderdomstol
ICC (International Criminal Court) i Haag i et år, søger det nu at
få bilaterale aftaler med en lang række lande mod udlevering af amerikanske
statsborgere efter den tid. Også Danmark
anmodes om ikke at stille amerikanske krigsforbrydere for retten. Norge har
allerede sagt nej til en lignende henvendelse.
For en sikkerheds skyld har
Bush underskrevet en lov om beskyttelse af amerikanske soldater, der gør
det muligt for USA at bruge militærmagt for at forhindre amerikanere elle
amerikanske alliererede i at blive retsforfulgt af ICC.
Oprettelsen af den internationale domstol ICC i Haag, som foreløbig er blevet ratificeret af 77 lande, opfattes bl.a. af EU-landene som en milepæl i etableringen af en ny international retsorden. Præsident Bushs USA vil imidlertid ikke være med og har ikke ratificeret aftalen om domstolen, der åbnede sidste måned. USA lagde i stedet kraftigt pres på FNs sikkerhedsråd for sikre sig selv og sine statsborgere immunitet for at blive retsforfulgt ved domstolen. Resultatet blev at man fik et års immunitet - og dermed en principanerkendelse af amerikansk særstatus i forhold til alle andre.
Det er ikke nok
for USA, som derfor nu gennem et system af bilaterale aftaler med en lang række
lande forsøger at forhindre, at amerikanske soldater kan udleveres til
den ny domstol. Foreløbig har Israel og Rumænien indgået en
sådan aftale. Også Bulgarien skulle være parat dertil.
Disse
lande forpligter sig til ikke at sende amerikanske fredsbevarende styrker eller
andet amerikansk personel til domstolen, som strafforfølger personer som
er anklaget for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser
begået i internationale og interne konflikter.
Aftalen med Israel er
gensidig, og omfatter også israelske statsborgere. Den israelske ambassade
i Washington siger Israel frygter, at israelske soldater kan blive tiltalt for
handlinger mod palæstinensere.
Det amerikanske udenrigsministerium forventer,
at Italien vil være blandt de næste lande, eftersom statsminister
Silvio Berlusconi er interesseret i at forbedre Italiens forhold til USA!
Det er en af høgene i forhold til en krig mod Irak, viceminister for våbenkontrol og international sikkerhed John R. Bolton, som har iværksat offensiven for at få så mange lande som muligt til at undertegne en aftale med USA. Den amerikanske ambassade i København har rettet henvendelse til Danmark med ønsket om at indgå en bilateral aftale med den danske stat om ikke at udlevere amerikanere, oplyste udenrigsministeriet for et par dage siden. Tilsvarende er der blevet rettet henvendelse til alle EU's medlemslande, og f.eks. til Norge.
- Bilaterale aftaler giver os den beskyttelse vi søger,
siger en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Philip Reeker, til The
New York Times.
Reeker siger at USA ville have en mere varig løsning
end det ene år, man foreløbig har fået.. Selvom europæiske
NATO-lande var blandt USAs stærkeste kritikere i denne sag, hævder
Reeker at europæiske allierede opmuntrede Bush-administrationen til at finde
en sådan løsning.
Tilsyneladende siger Norge straks fra. Udenrigsminister
Jan Petersen afviser
det amerikanske krav:
- Jeg mener bestemt, at amerikanerne overdriver
problemerne med domstolen. De har fuldstændig ret i, at ICC kan misbruges,
men i statutterne er der indbygget så mange forbehold og frihedsmekanismer,
at de problemer på mange måder er løst, siger Petersen.
Danmark
har ikke sagt noget. Hverken fra eller til. Men Danmark vil som EU-formandsland
tage sagen op på et møde i Bruxelles i september, hvor også
Norge ønsker at drøfte den.
Men USA's forsøg på
at tiltvinge sig en særstatus hævet over international lov og undgå
at risikere retsforfølgelse af amerikanske krigsforbrydere og menneskerettighedskrænkere
går endnu videre.
Den 3. august undertegnede han en ny lov - American
Servicemembers Protection Act (ASPA), hvis formål er at true de lande,
som ratificerer ICC og som åbner op for brug af militærmagt for at
undgå at amerikanere overdrages til den ny internationale domstol. Den er
derfor også blevet døbt 'Haag-invasionsloven'.
Den ny lov tillader
brug af militærmagt for at befri enhver amerikaner elle enhver borger i
et land, USA er allieret med (som f.eks. Israel), som er i den Haagbaserede domstols
varetægt. Denne artikel - også kaldet 'Haag-invasions-klausulen' har
vakt stor vrede blandt amerikanske allierede, især i Holland.
Derudover
godkender loven at USA tilbageholder militær assistance fra lande, der ratificerer
ICC-traktaten, og begrænser amerikansk deltagelse i FNs 'fredsbevarende'
missioner, medmindre USA opnår permanent immunitet fra at blive retsforfulgt.
Ifølge loven kan dens bestemmelser tolkes eller tilsidesættes af
den amerikanske præsident i overensstemmelse med 'amerikanske nationale
interesser'.
Danmark og EU er under pres.Vil de acceptere amerikansk immunitet
under den ene eller anden form? Vil de anerkende USAs internationale særstatus?
Se
også:
USA
over international lov: Kissinger og Co.
Netavisen 10. august 2002