Endnu er Polen ikke fortabt

INTERPRES 15. august 2002

Denne sommer bliver allerede nu kaldt den lange varme sommer i Polen, ikke bare metereologisk, men også politisk.
Og det skal siges at der går ikke en dag uden demonstrationer, strejker, og blokader.
De polske arbejdere og de fattige småbønder fortsætter deres protestaktioner mod krise, massefyringer, dyrtid og massearbejdsløshed.
Og det er ikke uden grund at tankerne hos polakkerne, nu hvor vi er gået ind i august måned, går tilbage til augustdagene for 22 år siden.

I sommeren 1980 vedtog den forpamprede Gierek-regering bl.a. at chockforhøje brødpriserne i et forsøg på at tvinge arbejderklassen til at betale den økonomiske krise som var et resultat af en stadig mere socialdemokratisk politisk-økonomisk politik.Den fejlslagne politik kom til udtryk i en to-cifret milliardgæld (i US-$) til kapitalistiske storbanker i udlandet.
Der var forhøjelsen af brødpriserne i 1980 som udløste strejken paa det berømte Stocznia Lenina (Lenin-skibsværftet), som pro-amerikanske højre-liberale kræfter omkring Lech Walesa tog ledelsen af.

Også i år, 22 år senere og bare godt tolv år under det kapitalistiske markedsdiktaturs betingelser, er det den polske arbejderklasses kernetropper, de velorganiserede værftsarbejdere i en anden polsk værftsby Szczecin, der for alvor har sat kraft bag det arbejdende Polens protester.

Stocznia Szczecinska: Privatiseringens "solstrålehistorie"

Den fjerde april i år standser værftets ejere betalingerne, også lønudbetalingerne til arbejderne.
Værftet er Szczecins største arbejdsplads og de godt seks tusind arbejdere og deres familier blev altså frataget levebrødet gennem direktørernes beslutning bag lukkede døre paa værftet i samarbejde med deres storkapitalistiske kreditorer.

Samtidig er værftets ordrebog fyldt med bygningen af 34 skibe (Værfts-Bestyrelsens egne oplysninger) bl.a. bygningen af flere dobbeltskrogede kemikalietankskibe af samme type som også blev bygget paa Danyard-værftet i Frederikshavn inden konkursen der.

Szczecin-værftet blev privatiseret i 1993. Og de seks tusind arbejdere og hele Polen har helt frem til den reelle konkurs den 4. april, fået at vide af borgerlige og socialdemokratiske politikere at Szczecin-værft er et bevis på privatiseringpolitikens succes .
Og den engelske avis Financiel Times berømmer det nye privatejede værft "Stocznia Szczecinska Porta Holding SA" der i Krzysztof Piotrowski samtidig (citat:) "har en af central- og Osteuropa's bedste virksomhedsledere "(citat slut) på direktør-posten og værftet blev angiveligt verdens femtestørste.

Privatiseringen af Szczecin-værftet var kort sagt et succesrigt eksempel på den fortsatte privatisering af den tidligere Polske Folkerepublik's ejendom.
Men der skulle altså ikke engang gå ti år før denne kapitalistiske Potemkin-kulisse også blev afsløret som et fallitbo.

I månederne inden konkursen den 4. april havde værftet forhandlet nye kreditter med de kapitalistiske storbanker bl.a. den polske PeKaO, hvorfra der kom stadig mere markante og provokerende udtalelser vendt mod værftsarbejderne, bl.a udtalte en bankdirektor at mindst fire tusind vaerftsarbejdere skal fyres inden banken (PeKaO) "kan starte "realitetsforhandlinger" med værftet."
Underforstaaet arbejderklassen er for dyr, og "der er ikke råd", som jo ogsaa et velkendt refrain i de danske storkapitalisters mund når det det handler om arbejderklassens behov. Der er intet forandret i monopolbourgeoisiets grådighed og dets jagt paa den maksimale profit.

Men når godt tusind værftsarbejdere besætter direktionsbygningen på Stocznia Szczecinska og kræver udbetalingen af den løn som de kapitalistiske ejere siger at " der ikke er råd til" begynder det som skal blive en lang varm sommer.
De tusind værftarbejdere i direktionsbygning kræver samtidig et møde med statsminister Leszek Miller for at overbevise ham om at gen-nationalisere værftet og dermed redde seks tusind arbejdspladser.

Nu er det klart for hele Polen og de udlændinge som trods den åbenlyse kapitalistiske mediecensur i Nato- og EU-landene af begivenherne i Polen, at bare 22 år efter at arbejderprotesterne på det berømte Stocznia Lenina (Lenin-skibsværftet i Gdansk)) mod Gierek-regeringens beslutning om at chockforhøje brødpriserne, er den polske arbejderklasse igen på barrikaderne.

Værftetsarbejderne i Szczecin organiseres sig i en protestkomite, der arrangerer demonstrationer gennem Szczecins gader, hvor tusinder af arbejdere demonsterer under paroler som "VORES VÆRFT".
En parole som understreger det krav, som samler flertallet af arbejderne, nemlig kravet om at bevare alle arbejdspladser ved at gen-nationalisere hele værftet. Altså ud med de storkapitalistiske bankspekulanter, som kun har den maksimale profit i sigte.

Andre paroler som arbejderne fører frem er "Arbejde og Retfærdighed".

For udenforstående kan det lyde naivt, men for arbejderne er det krav som hvis de skal opfyldes kræver genopbygningen af en socialistisk planøkonomi og folkerepublik. Det da også derfor at liberale polske medier taler om "Bolszewicy 2002"(1*) (Bolsjevikkerne 2002), i sammenhæng med arbejderdemonstationerne i denne sommer. Og når den højre-katolske provokatør Lech Walesa bliver spurgt, om han har en løsning paa krisen snakker han om "bolsjevikisk oprigtighed".
Det nye polske bourgeoisie forsøger at skræmme både sig selv og andre ved at tale om Bolszewicy og dermed få kontrol over protestbevaegelsen .

Ogå parolen "Czekamy premiera" ("Vi venter paa statsministeren") er med i de ugentlige massedemonstationer, men Statsminister Leszek Miller fra SLD (2*) er endnu ikke kommet til Szczecin for at tale med arbejderne, i modsætning til hans gamle partifælle Edward Gierek i 1980 (3*).

Leszek Miller har åbenbart lært af sine udenlandske partifæller at ignorere befolkningens krav så længe som muligt i håb om at de folkelige protester dør ud af ren opgivenhed eller sult.
Men protesterne fortsætter ind i maj og juni trods at arbejderne ikke har fået nogen løn siden 4. april og må leve af indsamlinger rundt om i byen og søge hjælp hos famile og venner.

I modsætning til august 1980 er der ingen international solidaritet af betydning. Det skyldes også at de udenlandske såkaldte "frie medier", som i 1980 havde de polske arbejderes protestbevægelse som "forside" hver eneste dag, nu i 2002 beviser at de er lige så "frie medier" som deres storkapitalistiske ejere tillader. Derfor har hverken den borgerlig-socialdemokratiske Politiken, højre-liberale JyllandsPosten eller DR, som jo skulle være en objektiv og selvstændig medieinstitution. informeret deres læsere/seere om protestbevægelsen i år. TV-Avisen havde dog den 7. august et 22 sekunders indlæg om værftsarbejdernes og ODRA-tekstilarbejdernes fælles aktion ved Odra-direktørens pressekonference den 6.august. Det har været alt.

For i alle årene efter "kommunismens fald" i 1989 har både borgerlige og socialdemokratiske medier fortalt om "kapitalismens succes" i Polen og en nylig offentliggjort rapport fra FN's udviklingsfond fortæller, at polakkerne har fået det bedre siden 1990. Rapporten må dog indrømme, at i Rusland er levevilkårene blevet ringere.

Idag under en socialdemokratisk (SLD) ledet regering har den officielle massearbejdsløshed nu passeret tre millioner (næsten 20%). Offentligt ansatte, arbejdere og smaabønder får stadig svarere ved at klare dagen og vejen, samtidig med at regering planlægger at købe Nato-godkendte jagerkrigsfly for et to-cifret milliardbeløb.

Hvilke polakker der har fået det bedre er der ingen tvivl om: en stadig mindre del af befolkningen har tilranet sig en rigdom som bringer dem op i samme niveau, som deres amerikanske og vesteuropæiske forbilleder.
Den rigeste polske monopolkapitalist Jan Kulczyk (4*) og hans familie udbytter 80.000 arbejdere gennem de selskaber de kontroller og har nu en formue. der svarer til årslønnen for godt en halv million (5*) polske arbejdere eller hvad der svarer til 1,4 millioner årslønninger for ekspedienterne i Polens lavprisvarehuse (99% kvinder der arbejder for godt 700 zloty om måneden.)

Toppen af det polske bourgeoisie, de 100 rigeste familier, besidder nu en samlet formue på godt 54 milliarder zloty (100 milliarder danske kroner) (6*).

Værftsarbejdernes protestkomite gennemforer frem til begyndelsen af Juli ni (9) store massedemonstrationer og aktioner, vendt mod bl.a den kapitalistiske storbank PeKaO. Demonstrationer og protester fortsætter i hele Polen. De polske medier har daglige reportager og interviews med demonstrende arbejdere eller aktionerende småbønder der blokerer hovedvejene i protest mod deres problemer med at sælge korn og andre afgrøder.

300 arbejdere paa Kabli metalfabrikken udenfor Warszawa har siden marts kæmpet for at afvise regeringens plan om privatisering. De blokerer Statsministereriet i juli.

Det liberale politisk-okonomiske maanedsmagasin "Poland Monthly"(PM) skriver, " at skal man dømme efter
maj-demonstrationerne er polakkerne ved at tabe tålmodigheden"
(Magasinet har opdaget at der var 8 store protestationer i løbet af en ti-dages-periode i maj). PM fortsætter med at konstatere at situationen er "ikke mindre end et politisk og okonomisk mareridt".

Den liberale skribent spekulerer således: Hvis regeringen nu hjælper Szczecin-værftet, så får den svært ved at glemme at andre som f.eks Daewoo-FSO (Joint-venture-selskab mellem koreanske Daewoo og polske Polonez om bilproduktion) også behøver hjalp. Daewoo-Korea kollapsede i 1999 og nu er de polske fabrikker med op imod 50.000 arbejdere i bl.a Warszawa og Lublin i fare for at trækkes med i det kapitalistiske fallitbo.

Og regeringen ved at godt en fjerdedel af Polens BNP, stadigvæk kommer fra statsejede fabrikker. Fabrikker med flere millioner ansatte, som risikerer at blive trukket med ned i den EU-dikterede privatiseringssump med de konkurser, massefyringer og udenlandske opkøb det indebærer.

Mens gaderne fyldes med folkelige demonstranter forsøger forskellige ministre at forklare at "det er imod OECD' s regler" at give statsstøtte eller nationalisere virksomheder og vicefinansministeren forklarer at "I skal ikke være bange for konkurser, for de er begyndelsen til noget nyt".

At nervøsiteten i regeringen og hos den liberal-konservative opposition er stor, ikke mindst når det drejer sig om den kommende folkeafstemning om Polens medlemskab af EU, er åbenlyst. Ingen ministre vover at fortælle polakkerne, at hvis Polen var medlem af EU så ville statsstøtte eller nationalisering af virksomheder som f.eks Szczecin-værftet være forbudt, hvis EU's traktatfaestede love om den "frie og lige konkurrence" på det kapitalistiske marked skal følges.

Men de omfattende folkelige protester med Szczeciner-arbejdernes masseaktioner i centrum har "sat frygten for Gud - eller i det mindste arbejderuroligheder i politikerne", som PM udtrykker sig om frygten for en revolutionær udvikling. Den revolutionære kamp og de herskendes frygt for revolutionen medfører indrømmelser eller sociale reformer.

Derfor begynder regeringen allerede i begyndelsen af Juli at sikre den reelle finansielle overtagelse af Stocznia Szczecinska Porta Holding SA. Værftet reorganiseres finansielt i "Nowy Stocznia Szczecinska"
Og midten af juli (den 18.) genoptages produktionen på værftet, som nu reelt er nationaliseret, men ikke alle arbejdere har fået lov at komme ind og arbejde.

Derfor har der blandt værftsarbejdere været stillet forslag om, at produktionen maa stoppes (blokeres) indtil alle seks tusind arbejdere er genansat. Værftsarbejdernes protestkomite skal paa mandag (19.aug.) diskutere forslaget.

Den 6.august holdt ODRA-tekstilfabrikkens direktorHenrik Walus igen pressekonference i Szczecin for at forklarer hvorfor flere hundrede arbejdere ikke har fået deres løn siden marts måned.Som en solidaritetsaktion deltog et par tusind værftsarbejdere for at vise deres sympati med syerskerne og deres krav om at få deres løn.
Mange af arbejderkvinderne har "ikke engang råd til at købe brød eller betale for børnenes lægebesøg" som en tillidsmand fra ODRA forklarede i polsk Fjernsyn.

Påpressekonferencen har Direktor Walus forgæves forsøgt at forklare arbejderne og en undrende offentlighed hvorfor der ikke er råd til at udbetale løn. Og det bliver for meget for et par arbejdere, der griber direktøren og fører ham ud i gennem døren til gården foran fabrikken, hvor omtrent tusind arbejdere er mødt op i solidaritet med ODRA-syerskerne. De rådne æg flyver mod Direktor Walus og nogle unge værftsarbejdere forsøger at få fat i direktøren, der under tumulten har mistet både slips, skjorte og habit. Men de erfarne værftsarbejdere sørger dog for at Walus slipper uden en skramme. Det sidste, arbejderklassen har brug for nu, er en kapitalistisk martyr. Martyrskabet påhviler arbejderklassen. Det skal siges, at arbejdernes eneste våben var rådne æg.

Her blev der ikke anvendt brosten, eller sat ild paa gaderne eller andre våben som de autonome provokatører brugte i Gøteborg den 14. og 15. juni sidste år.

Nogle Szczecin- politifolk var til stede under pressekonferencen, men forholdt sig passivt da Direktør Walus blev smidt ud af ODRA-fabrikken - og det har de fået ros for af bl.a værftsarbejdernes protestkomite, for ingen har endnu taget skade af rådne æg. Men flere værftsarbejdere er i dagene efter pressekonferencen blevet arresteret efter at de liberale medier i et hysterisk kampagne til forsvar for direktøren har krævet både politifolkene fyret (for "passivivitet") og krævet værftsarbejderne straffet, for "mishandlingen af Direktør Walus".

Men det liberale Polen ofrer ikke mere end tre bogstaver paa de tre (3) millioner polakker, som officielt er smidt ud fra deres arbejdspladser og ikke får nogen chance for at komme ind i arbejdslivet igen.

Solidaritetshilsener til værftsarbejderne kan sendes til:

Komitet Protestacyjny Pracownikow Stoczni Szczecinkiej.
Szczecin, Polen

eller til arbejderne paa ODRA-tekstilfabrikken:

Komitet Protestacyjny ZPO "Odra" SA.
Szczecin, Polen

Se også:
Fortsatte arbejderprotester i Szczecin Netavisen 27.08.02

Noter:

*) WPROST, politisk ugeblad nr. 25 2002.

2*) SLD: Sojusz Lewicy Demokratyczny (Venstre Demokratisk Alliance) som i udenlandske (EU-landenes) medier konsekvent kaldes et socialdemokratisk parti. SLD er den organisatoriske videreførelse af regeringspartiet i Sovjettiden PZPR.

3*) I 1980 var Edward Gierek Polens statsminister og formand for Polens Forenede Arbejderparti PZPR, en sammenslutning af det polske kommunistparti og Polens socialdemokratiske Parti.

4*) Ifølge Tillæg til WPROST: "De 100 rigeste polakker" nr. 25/2002 som også oplyser at Jan Kulczyk ifølge London -måneds-tidskriftet "Eurobusiness"(marts i år) har plads nr. 64 på listen over Europas rigeste med formue paa 3340 milloner Euro. I det amerikanske Magasin "Forbes" som årligt offentliggør en liste over de 500 rigeste i verden har Kulczyk-familien plads nr 138

5*) Den officielle indkomststatistik opgiver en maanedsløn til knap 1900 zloty, det giver en årsløn på ca 23.000 zloty, og Jan Kulszyk-familens officielle formue er altså godt 12.000 millioner zloty (Wprost 25/2002)

6*) Wprost-tillag til nr 25/2002: "De 100 rigeste polakker"

Netavisen 19. august 2002