Masseprotesterne i Polen fortsætter: Tidligt morgen den 26. august blev arbejdet nedlagt i alle værksteder på Szczecin-værftet.
Samtidig besluttede Værftsarbejdernes
protestkomite at besætte hele værftsområdet bl.a i protest mod
at kun en del af de seks tusind arbejdere er blevet ansat i det nye selskab, som
med den polske regerings finansielle garantier genoptog produktionen den 18. juli.
Protestkomiteen kræver også udbetalingen af manglende løn til
flere hundrede arbejdere, der ikke har fået udbetalt fuld løn siden
4.april.
Værftsarbejdernes protestkomite satte tidligt i morges
store bannere op med de velkendte polske bogstaver S T R A J K omkring værftets
port.
Arbejdernes protestkomite kræver et møde med finansministeren,
som nu er den reelle arbejdsgiver.
Fra regeringshold udtaler erhvervsministeren,
at en sådan strejkeaktion skræmmer investorerne væk.
Med
en massearbejdsløshed på, officielt, tæt på 20% (over
tre millioner) kan man sige, at regeringen skræmmer arbejderklassen væk.
Ved det sidste parlamentsvalg kom stemmeprocenten ikke op på mere end 46%.
Kun 12 år med politisk-økonomisk tilpasning til den EU-dikterede
"frie markedsøkonomi" (som reelt er et storkapitalistisk markedsdiktatur)
har polakkerne gennemskuet denne "frihed".
At 46% stemmer dækker
over store forskelle.
Blandt de godt 100. 000 polakker (*1) som titulerer sig
som millionærer er tilliden til den kapitalistiske "frihed " så
stor at stemmeandelen ligger tæt ved 100 procent - mens den i arbejderklassen
er langt lavere, i visse kvarterer nede på mellem 20 og 30 procent.
Hvis
den "frie" presse i Danmark fik information om at stemmeprocenten i
andre lande, som ikke har underlagt sig det kapitalistiske markedsdiktatur og
åbnet grænserne for de udenlandske monopoler, havde samme stemmeprocent
som i Polen, ville "kritiske" journalister og medier straks starte en
større diskussion om demokratiets vilkår på f.eks Cuba - eller
det kunne være Hviderusland.
Men så længe de knap tre
promille af polakkerne der kalder sig millionærer ikke klager og får
deres borgerlige -socialdemokratiske flertal ved valgene, så får danskerne
mindre reel information om Polen end polakkerne fik om Danmark , dengang Polen
var Warszawa-pagt-land.
Værftsarbejdernes protestkomite vil fortsættte
deres strejke og besættelse af Szczecin-værftsområdet til på
fredag, hvor de håber at regeringen og andre myndigheder har vist større
forståelse for deres krav.
Se også:
Polens
lange varme sommer
*1) Wprost nr. 31/2002/ Disse 100.000
millionærer udgør 2,6 promille af den polske befolkning på
godt 38 millioner.
PS: Hvis man skal sammenligne med Danmark, skal indkomster
på over en million zloty i Polen ganges med mellem 10-15 for at få
et reelt billede af rigdommene i forhold til arbejderklassens levevilkår.
INTERPRES 26.august
Netavisen
27. august 2002