Den irakiske modstand mod den amerikanske besættelse har nu også ramt FN, som så at sige er blevet deltager i besættelsen ad bagdøren.
1.
maj erklærede den amerikanske præsident i en tale kamphandlingerne
i Irak for afsluttet - krigen forbi. Overskriften på talen var ifølge
Det Hvide Hus' hjemmeside "President Bush Announces Combat Operations
in Iraq Have Ended".
Bush ankommer i fuldt militærdress til USS Abraham Lincoln i Stillehavet 1. maj
I
talen sagde Bush: "Større kamphandlinger i Irak er afsluttet. I kampen
om Irak har De Forenede Stater og vore allierede sejret. Og nu er vores koalition
i færd med at sikre og genopbygge dette land".
Det blev over hele
verden som en sejrerklæring: krigen var forbi, 'fjenden' besejret, en periode
med 'fredelig genopbygning' begyndt.
Det var ønsketænkning.
Krigen mod besættelsesmagterne fortsatte som guerillakrig, som er vokset
i omfang og intensitet på trods af omfattende amerikanske og allierede militæroperationer
og oprydningsaktioner med hundredvis af dræbte, tusindvis af sårede
civile og tusindvis af fangne irakere til følge. Amerikanere dræbes
dagligt i kamphandlinger, britiske soldater er mål for angreb, og også
partnere i krigskoalitionen som Danmark, der har været med hele vejen, og
Spanien, der er kommet for med militærmagt at 'hjælpe med genopbygningen'
har mistet soldater i kamp.
FN
bombesprængt i Bagdad
Samme dag som FNs hovedkvarter
i Bagdad blev ramt af en massiv bombe, som dræbte mindst 19, indbefattet
FN-chefen i Irak, brasilianeren Sergio Vieira de Mello, og sårede mere end
hundrede, offentliggjorde Det Hvide Hus et interview med George Bush på
Armed Forces Radio and Television Service, hvor han reviderede sine udtalelser.
Bush afbrød intervieweren, som spurgte om hans 1.maj-erklæring og
sagde, at det drejede sig om
- Større militæroperationer, for
vi gennemfører stadig kamphandlinger. Det er en anden slags kampmission,
men det er alligevel aktiv kamp, bare spørg drengene derovre, som dræber
og bliver beskudt.
Se Washington Post 19. august Bush
Revises Views On 'Combat' in Iraq
For at gøre sagen helt klar, bedrev webmasteren i Det Hvide Hus historieforfalskning og ændrede overskriften på Bushs første maj tale, så den nu lyder President Bush Announces Major Combat Operations in Iraq Have Ended ('Præsident Bush meddeler at større (!) kamphandlinger i Irak er ovre')
Bag den
omhyggelige amerikanske manipulation ligger den kendsgerning, at krigen ikke er
forbi, men at den har skiftet karakter til det irakiske folks legitime modstandskamp
mod USAs og dets allieredes ulovlige besættelse af landet og udplyndring
af dets rigdomme.
USA har efter Saddam Hussein-styrets fald appelleret
til en lang række lande om at deltage i besættelsen (en række
lande som Spanien og Polen har allerede sendt tropper), og har meddelt at FN skulle
spille en større rolle i 'genopbygningen'.
Den 14. august vedtog
Sikkerhedsrådet at oprette en FN Hjælpemission til Irak (UNAMI), som
den erfarne diplomat de Mello blev sat i spidsen for. Samtidig udtalte Sikkerhedsrådet
sin støtte til den amerikansk-indsatte lakajadministration ('regeringsrådet')
og betegnede det som 'et vigtigt skridt' hen imod skabelsen af en international
anerkendt, repræsentativ regering. Denne resolution blev vedtaget med 14
stemmer for (indbefattet hovedparten af de lande, der modsatte sig den amerikanske
krig) og kun én stemme - Syriens - imod.
Se Security
Council Establishes UN Assistance Mission In Iraq, Welcomes Creation Of Governing
Council As 'Important Step'
Det er næppe forkert at opfatte bombningen
af den ny FN-mission som et klart signal om at FN-deltagelse i den amerikanske
besættelse og 'genopbygning' af Irak ikke er velkommen og vil blive bekæmpet
på samme måde som den amerikanske og britiske besættelsesmagt
bliver bekæmpet.
FN har i forvejen ikke noget godt ry i Irak efter 13
års dødbringende sanktioner, påtvunget af USA, som har kostet
mere end 1½ million irakere livet.
Den tidligere chef for FNs Olie-for_Mad-program i Irak Denis Halliday, som ligesom Hans von Sponeck trak sig fra posten i protest mod konsekvenserne af sanktionspolitikken, siger i en kommentar til bombningen:
- Vi tænker alle på FN som denne velmenende størrelse, men i Irak holdes FN ansvarlig for en stor del af det irakiske folks lidelser. FN er især blevet korrumperet af Sikkerhedsrådet. Resolutioner om Israel sættes ikke igennem. Vi elsker at tale om vores gode humanitære arbejde - og der er bestemt nogen sandhed i det, gode mennesker der forsøgte at hjælpe irakere er netop blevet dræbt - men FNs generalsekretær har gennemført programmer, som i sig selv er uforenelige med FNs charter.
Denis Halliday siger her nogle væsentlige sandheder, som ikke må blive udtalt i den almindelige fordømmelse af bombningen af FN-bygningen i Bagdad fra statsoverhoveder verden over, hvoraf mange benytter lejligheden til at kræve flere besættelsestropper og en større rolle til FN i besættelsen af landet.
Sergio
de Mello
FN er så at sige blevet en besættelsesmagt
og medskyldig
i den fortsatte amerikanske krig og besættelse ad bagdøren.
Selvom
FN-chefen de Mello var skeptisk over for den amerikanske krig, og selvom han har
kritiseret
den amerikanske internering af fanger på Guantanamo-basen, roste han
(ifølge Eman Ahmed Khammas, meddirektør for
Occupation Watch Center i Irak) det amerikansk indsatte regeringsråd
og stod på venskabelig fod med den amerikanske koloniadministrator Paul
Bremer.
Hun siger:
'FN har ikke noget godt navn og rygte her. Mange
anser FN for at være ansvarlig for de sidste 13 års lidelser, sanktionerne
og hundredtusinders død. På trods af nogle udtalelser forholdt FN
sig stort set tavst, da Irak blev angrebet. I den seneste måned har FN stået
på god fod med de amerikanske autoriteter. Dette er måske, måske
ikke, grundene til dette angreb, men hvis det er modstandskamp, og det kan det
vel være, kan godt være, så er dette nogle af de ting ved FN,
der er utilfredshed med. Før invasionen var FN lammet og stoppede ikke
det amerikanske angreb. Nogle mener, at det er en underafdeling af den amerikanske
regering. Sikkerhedsresolution 1483 lagde grundlæggende et legalt slør
over besættelsen og legitimerede angrebet på Irak. Det er en skam,
fordi FN gør et godt arbejde gennem UNICEF, UNESCO, UNDP og WHO …
FNs deltagelse giver et politisk figenblad for den ulovlige besættelse. Ifølge Geneve-konventionerne er det besættelsesmagterne (USA, UKs Australien og Danmark), der har pligt til at sikre det irakiske folks humanitære behov. Det er ikke FNs pligt - og FN bør ikke deltage, men trække sig ud af Irak, indtil USA ophører med at besætte landet.
Bush, Blair,
Fogh og Co. løj om de irakiske masseødelæggelsesvåben,
som var deres hovedargument for krigen. Våbnene eksisterede ikke. Hvad der
havde været af masseødelæggelsesvåben var blevet tilintetgjort
af FNs våbeninspektioner og af Saddam-regimet selv. Det viser sig, at Saddam-styret
havde fulgt (adlydt!) FNs vedtagelser.
Alligevel blev der krig. Alligevel
er Irak besat.
Derfor fortsætter modstandskampen. Derfor er den amerikanske
'genopbygningsplan' i dyb krise. Derfor trækkes FN med ud i det irakiske
hængedynd.
Netavisen 21. august 2003
