Unionsmodstanden skal fremstilles som reaktionær – og konsekvenserne af et nej som katastrofale
Spanien var det første land, hvor der gennemførtes en folkeafstemning om unionsforfatningen. For der var man sikre på et ja. Det blev også det sted, hvor man først afprøvede en taktik, som skal anvendes hele vejen igennem folkeafstemningerne i de 10 af de 25 unionslande, hvor de finder sted:
Forfatningsmodstanden skal fremstilles som reaktionær – og som repræsenteret af de ekstreme højrekræfter.
Den spanske afstemning var ud fra et elementært demokratisk synspunkt en farce. En kort kampagne, forfatningens indhold blev ikke distribueret eller belyst, modstanderne fik så godt som ingen adgang til medierne. Og når den endelig blev repræsenteret, var det udelukkende af den yderste højrefløj. Alligevel var det kun en tredjedel af de spanske vælgere, som sagde Ja til Unionstraktaten. Resten stemte imod, stemte blankt (6 pct.!) – eller blev hjemme ( flertallet af vælgerne!).
Hensigten med at tegne et vrangbillede af unionsmodstanden er selvfølgelig at miskredittere Nej-siden. Og tricket vil blive brugt overalt. I Frankrig har parlamentet vedtaget en grundlovsændring, der gør det muligt at tilslutte sig unionsforfatningen (!), og Chirac vil op til folkeafstemningen i foråret gøre alt for at fremstille modstand som støtte til Le Pen og hans parti.
Den overvejende del af unionsmodstanden i Danmark har ingen sympati for Pia Kjærsgaard og hendes sorte præster. Alligevel har medierne længe og konsekvent sørget for at fremstille hende som Nej-sidens vigtigste repræsentant og for at holde de folkelige modstanderbevægelser ude af billedet.
Det er styrken og vedholdenheden af den danske modstand, der har tvunget unionspolitikerne til at udskrive folkeafstemningerne og til nu at lade unionskampen løbe over et halvt år. Ikke deres 'demokratiske sindelag'. Nu følger det øvrige arsenal: Udover at stemple modstanden som reaktionær, tegnes et billede af ‘katastrofale konsekvenser' ved et Nej. Det er prøvet før – og de fleste burde være immuniserede.
Netavisen 5. marts 2005
