Det er længe siden, ordet ‘bolignød’ har været
almindeligt brugt. Det betyder ikke, at den nogensinde helt har været
afskaffet. Men inden for de seneste år er den igen blevet akut. Det gælder
for de fleste større byer i Danmark. Alene i København anslås
det, at der mangler 50.000 boliger.
Det er svært at finde en lejlighed i storbyerne. Sådan har det været
længe, men problemet er blevet større og større inden for
de seneste år, hvor markedskræfterne også på dette område
har fået stadig mere frit spil, og hvor almennyttigt nybyggeri næsten
er ophørt. Det bliver akut for tusindvis af unge studerende hvert år
ved starten på de videregående uddannelser - men ventelisterne til
leje- og andelsboliger er blevet længere og længere. Det giver sig
også groteske udslag i jagten på et sted at bo. Dusørerne
under bordet for at få en lejelejlighed kan gå helt op til hundredtusinde
kr. Den seneste opgørelse fra Boligselskabernes Landsforening fra november
2000 viste, at der i alt var 241 ledige lejemål ud af godt 500.000 almene
boliger i landet. Heraf lå de syv i Storkøbenhavn.
Boligmangelen er selvfølgelig først og fremmest et fattigdomsproblem.
Har man råd til det, kan man stadig købe ejerboliger - men til
priser, der længe har været hurtigt stigende. Kun en kraftig økonomisk
afmatning vil bringe det høje niveau på ejerboliger ned.
Godt halvdelen af danskerne bor i ejerboliger - 51 pct. - mens 38 pct. bor til
leje, ligeligt fordelt mellem private og almennyttige udlejningsejendomme. 6
pct. bor i andelslejligheder. På papiret råder hver enkelt dansker
over 51 kvadratmeter bolig. Men dette tal dækker over meget store skævheder,
yderst set fra eneboeren på slottet til den hjemløse på gaden.
København hårdt ramt
Formanden for Lejernes LO i Hovedstaden Niels Busk anslår, at der mangler
50.000 ‘gode og billige lejeboliger’ i hovedstaden:
- Da der kun bliver bygget omkring 300 boliger om året i Københavns
Kommune for øjeblikket, svarer det til, at boligmanglen først
vil blive afskaffet om 167 år, siger han til SiD’s Fagbladet.
I København er priserne på ejerlejligheder eksploderet. På
fire år er kvadratmeterprisen blevet fordoblet. Det er sjældent
at finde en toværelses ejerlejlighed på 50 kvadratmeter til under
800.000 kr. Stadigt flere lejligheder i det indre København er blevet
omdannet til ejerboliger. Og dermed begynder mønstret at ligne det, der
kendes fra andre storbyer: Det er de velhavende, der har råd til at etablere
sig i selve byen, mens middelklassen bosætter sig i forstæder og
udkantsområder. Og der opstår skarpt adskilte rigmands- og fattigdomsghettoer
i byen.
Gang i det sociale boligbyggeri!
Selvom bolignøden har været et voksende problem gennem de seneste
år, hvor det almennyttige byggeri er gået i stå, samtidig
med at befolkningstallet er vokset, ikke mindst i storbyerne, har den socialdemokratisk
ledede regering ikke rørt en finger i et helt tiår. Dyrt privat
luksusbyggeri i de mest attraktive byområder er stort set de eneste udlejningsboliger,
der er blevet opført i perioden.
By- og boligminister Lotte Bundsgaard har erklæret, at nu skal der gang
i både det almennyttige og private byggeri - men har foreløbig
blot nedsat en analysegruppe, der inden sommer skal have undersøgt fremtidens
boligbehov - og årsagerne til, at der ikke bygges flere almennyttige boliger.
Et af svarene på dette spørgsmål er kommunernes frygt for
at opføre indvandrerghettoer.
Et af de skridt, der overvejes, er at gøre en del af de almennyttige
boliger til ‘medejerboliger’, som det hedder.
Der er imidlertid ingen grund til den lange betænkningstid: Der skal gang
i det offentlige byggeri igen. Der er brug for titusinder af boliger - vel at
mærke til almindelige mennesker!
-lv
KP6, 2001
