Efter 2 års udvalgsarbejde er der fortsat ikke enighed om at sikre alle
erstatning for arbejdsulykker. Arbejdsgiverne og ministerierne står fast
på at bevare det nuværende ulykkesbegreb, nemlig at skaden skal
være opstået på grund af en "pludselig udefra kommende
begivenhed som ikke kan forventes".
Det betyder at mange arbejdsulykker i dag ikke anerkendes. Arbejdere mister
således både helbred og erstatning. F.eks må en hjemmehjælper
regne med, at gamle mennesker er tunge, hvis hun beskadiger ryggen ved at gribe
dem, når de falder.
LO og FTF kræver arbejdsskadebegrebet ændret, så de skader,
der hænger direkte sammen med arbejdet, anerkendes. Der har i årevis
været rejst kritik af Arbejdsskadestyrelsens blåstempling af arbejdsgivernes
skalten og valten med arbejdernes liv og helbred. Samt af Arbejdsskadestyrelsens
behandling af de skadeslidte.
På et pressemøde torsdag fremlagde Socialminister Henrik Dam Christensen,
at der nu nedsættes et tværministerielt udvalg til at fremlægge
principperne for en ny reform.
Regeringen vil fremsætte lovforslag til reformen inden jul.
Netavisen 6. april 2001