Fælledparken i København blev 1. maj skueplads for slagsmål og masseanholdelser. Hvad skete der egentlig?
Politiet forklarer til pressen at de forsøgte at stoppe en technofest
ved 21-tiden, men blev mødt med kasteskyts, så forehavendet først
lykkedes kl. 22.
Urolighederne fortsatte på Nørrebro med afbrænding af en
skurvogsnbørnehave og en væltet politibil.
Ialt 33 blev anholdt sigtet for vold mod politiet.
Fra APK's 1. maj-arrangement bag Frimurerlogen så vi omkring kl. 18 adskillige
grupper af politi i kampuniform komme ind i Fælledparken ovre fra Øster
Allé-siden. Grupperne bevægede sig udenom LO, gennem mængden
over mod bagenden af søen. Ved og omkring Rigshospitalet var området
spækket med politibiler. Op imod Nørre Allé holdt store
køretøjer med blå blink. Fra Nørre allé og
flere andre retninger hørtes hele tiden udrykningssirener.
Sådan var situationen altså kl. 18. Hvad havde kaldt politiet ud
med så stor en styrke på det tidspunkt?
Kl. 19.50 oplyste Bellahøj politistation, at de havde alt for travlt
til at svare på henvendelser om anholdte, da det vrimlede ind. Omkring
21.30 havde de stadig alt for travlt til at svare på henvendelser. Alle
telefoner var i hvert fald optaget hele tiden.
Politiet skylder offentligheden en forklaring på, hvad et stort politiopbud foretog sig i Fælledparken før kl. 21.
Netavisen 2. maj 2001