Politiets fængsling af den odenseanske psykiater Kjeld Fruensgaard for at tvinge ham til udlevere navnene på patienter, der efter eget udsagn har været udsat for politivold, har signalvirkning. Den vil bevirke, at lægerne vil fortie viden om kritisable forhold, mener ekspert i kriminalret.
Den nye, stærkt udvidede praksis med at sætte læger i forvarring
(bure dem inde) for at tvinge dem til bryde deres tavshedspligt, er ifølge
professor i proces- og kriminalret Gorm Toftegaard Nielsen, Århus Universitet,
et angreb på ytringsfriheden.
Resultatet vil være, at lægerne vælger at holde kæft
med deres viden af frygt for repressalier.
Professor Gorm Toftegaard Nielsen konkluderer, at læren i den aktuelle
sag er, at lægerne ikke skal videregive seriøs viden om kritisable
forhold, med mindre de er rede til at bryde deres tavshedspligt og oplyse eventuelle
patienters navne.
I et læserbrev i Fyens Stifttidende skrev psykiater Kjeld Fruensgaard
for et år siden, at fem patienter overfor ham havde fortalt om, at de
var blevet pryglet med opvredne, våde håndklæder, mens de
var i politiets varetægt i Odense.
Fruensgaard har siden konsekvent afvist at følge politiets ordrer: afslør
navnene på de fem patienter. Ifølge politiet har det bevirket,
at anklagerne ikke har kunnet efterforskes.
Beslutningen om at sætte Kjeld Fruensgaard i forvarring har naturligvis
intet at gøre med, at man vil lukke munden på en kritisk psykiatriker.
Psykiateren blev terrorfængslet i 11 døgn, men er for tiden på fri fod, mens kæremålsudvalget (under Højesteret) afgør om hvorvidt fængslingen kan indbringes for Højesteret. Nægter Højesteret at behandle sagen, eller giver Byretten og Landsretten medhold, kan politiet bure Kjeld Fruensgaard inde igen og lade ham sidde bag tremmer i ubestemt tid - op til 6 måneder.
Netavisen 28. juni 2001
