Af Bertil Videt
Valdemarsgade 26, st., København V
Det gav mig kuldegysninger at læse lederen i JP 31/7. Efter at have
været i Genova for at deltage i fredelige protester mod den globale ulighed
og for at kræve, at den fattigste verden får slettet sin gæld,
var det væmmeligt at opleve det italienske politis ekstreme brutalitet
og brud på grundlæggende rettigheder.
Skræmmende er det så at læse, at et dansk dagblad, Jyllands-Posten,
fuldstændig ukritisk vælger at forsvare hvert et overgreb, det italienske
politi har begået. Kravet om en undersøgelse af politiets optræden
afvises af JP med, at disse skulle være afstemt efter forholdene.
Umiddelbart tænker jeg, at lederskribenten ikke kan være klar over,
hvad der er foregået med de usandheder og forbigåelser, vi præsenteres
for. Men dette er vel for naivt - JP må være klar over, at den med
lederen forsvarer mordet på en demonstrant, brutale overfald på
helt fredelige aktivister og kritiske journalister samt flere meldinger om anvendelse
af tortur.
Få vandalister
I alt var der i Genova 200.000-300.000 demonstranter, der viste en sund utilfredshed
med, at verdens rigeste stater gennemtvinger deres liberalistiske politik på
resten af verden. Mindst 98 pct. af de imponerende mange demonstranter var helt
igennem fredelige.
Desværre var der dog en gruppe på et par tusinde - hvoraf der er
dokumentation for, at flere var politiagenter - der ikke holdt sig til fredelige
metoder. Her blev der foretaget meningsløst hærværk, og ved
flere lejligheder besvarede man ganske kontant politiets angreb med stave og
tåregas. Denne meget lille gruppe vandalister er ødelæggende
for, at fredelige demonstranter kan få deres budskab ud - hvilket også
må være grunden til, at politiet er med til at begynde optøjerne
via deres agenter samtidig med, at de angriber den store fredelige og lovlige
demonstration.
Nu står det dog desværre klart, at denne uacceptable vold fra ganske
få demonstranters side intet er at sammenligne med den ekstreme vold og
de brud på basale rettigheder, som politiet forårsagede, og som
JP nu forsvarer.
Mordet på den 23-årige Carlo Guiliani var ikke den eneste tragiske
hændelse i Genova. Sent den sidste aften stormede politiet flere bygninger,
som blev brugt som sovesale og kontor for det uafhængige nyhedsbureau
Indymedia.
De folk, der befandt sig i bygningerne, blev tæsket sønder og sammen.
Flere af ofrene lå allerede i deres sovepose, da de blev overfaldet med
knippelslag. På en skole opholdt der sig 93 personer, der alle blev fjernet
af politiet. Over 60 af disse helt defensive personer var så alvorligt
skadede af overgrebet, at de måtte indlægges. En af de sårede
blev båret bort i en affaldssæk.
Jeg går ud fra, at JP også har set de uhyggelige billeder efter
politiangrebet, hvor soveposer, indsmurte i blod, og blodpøler på
gulvet, vægge, trapper og hylder vidner om et ekstremt overgreb.
Af de tilbageholdte er der nu kommet flere rapporter om tortur på politistationer,
hvor billeder af Mussolini prydede væggene. Politiet har handlet korrekt,
og dets adfærd skal ikke undersøges, siger JP så nu.
Skræmmende
Personligt oplever jeg det meget skræmmende at se den kynisme og manglende
respekt for demokratiske rettigheder, JP's leder illustrerer.
Hvert år dør 11 millioner børn af underernæring. 1,3
milliarder mennesker lever på mindre end en dollar om måneden samtidig
med, at den fattige verden er tynget af en gældsbyrde, den reelt allerede
har tilbagebetalt flere gange.
Dette vil jeg ikke se passivt til, selv om politiets adfærd i Genova og
JP's forsvar af den absolut er skræmmende for enhver, der ønsker
en mere retfærdig verden.
Bekymret må jeg spørge, hvad JP egentlig mener?
Er forsvaret af det italienske politis overgreb udtryk for, at JP ønsker
lignende tilstande i Danmark? Ønsker JP, at kritiske journalister og
demonstranter, der ønsker en mere ligelig fordeling af verdens goder,
også skal risikere at blive banket halvt ihjel uden nogen retssikkerhed,
hvis de opholder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt?
Så meget for JP's respekt for demokratier, frihedsidealer og ikke-vold!
Debatindlæg i Jyllands-Posten 9. august 2001