Kommentar af Özgür Serin, DKU
Landet over har en række gymnasier over 28 elever i klasserne, hvilket der aldrig før har været. Tidligere var der et loft for klassekvotienter som for længst er blevet fejet væk,og nu oplever studerende landet over, at gennemførelsen af højere klassekvotienter er en realitet.
Situationen lige nu er sådan, at f.eks har Falkonergårdens Gymnasium og HF(Frederiksberg) 31 elever i en klasse og 30 i flere klasser, på HF-Centret Efterslægten (København) har man 29 elever i flere klasser, men værst ser det ud i en klasse på Nakskov Gymnasium, her er der 34! elever i en klasse (Husk på at lokalerne er bygget til 24!).
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Landssammenslutningen Af Kursusstuderende (LAK) mener, at forhøjede klassekvotienter betyder dårligere forhold for både lærere og elever. . .
Men hvad har egentlig sat gang i denne udvikling?
Jo, det er sådan, at da skolerne blev bygget, var klasserne oprindeligt
beregnet til max. 24 elever i hver klasse.
Det steg senere til 28.
Og siden midten af 80'erne har de studerende ført en hårdnakket
kamp mod politikere, som gerne så at klassekvotienten steg yderligere.
På det tidspunkt lykkedes det dem ikke at forhøje klassekvotienten,
men først nu har de fået det realiseret i praksis.
At de først har fået det gennemført nu, hænger sammen
med lærernes overenskomst 1999 (OK 99)
For to år siden demonstrerede tusinder af studerende mod nedskæringer
og lærernes elendige overenskomst, som rent faktisk blev påtvunget
lærerne, på trods af at 96% stemte nej.
Den tidligere overenskomst sørgede for, at der i praksis var et loft
på 28 elever i hver klasse. Med OK99 blev dette fjernet, og det åbnede
muligheden for, at der kunne puttes flere elever i de i forvejen overfyldte
klasser.
Men OK 99 betød også forringelser på andre områder.
Til at begynde med havde Amtrådsforeningen (ARF) planlagt totalt at fjerne
lærernes forberedelsestid, men selv om dette blev forhindret, sørgede
ARF for at 25% af forberedelsestiden blev fjernet.
Et andet og meget vigtigt område for studerende er de sociale arrangementer,som
også er blevet forringet. Studieture, cafeer, fester og vigtigst af alt
lektiehjælpen er blevet fjernet eller forkortet, alt afhængig af
hvilken skole man går på.
Det er logik for spædbørn, at disse forringelser forværrer arbejdsmiljøet. Jo flere elever man stopper i en klasse, desto mindre tid har læreren til den enkelte elev. Det resulterer i mere tavleundervisning, og for de elever som i forvejen har svært ved at følge med, opstår der endnu hårdere betingelser.
Efter denne groteske udviling har DGS taget et initiativ, og torsdag d.30 august nedlægger en række studerende landet over undervisningen (også de elever der på nuværende tidspunkt ikke er ramt) i protest mod forhøjede klassekvotienter og forringelser.
Elevernes krav må være:
Flere penge til skolerne, så klassekvotienten kommer ned på 20-24!
Klasserne med flere end 28 elever skal have en ekstra lærer!
Nej til forringelser på skolerne!
Læs også:
DGS' hjemmeside
Klassekvotienten
er i praksis sat op
Udtalelse fra Falkonergårdens Gymnasium og HF
Netavisen 25. august 2001