Politikernes løfter om at ville tilføre folkeskolen i København
100 millioner kr. ekstra på næste års budget er fup og fidus.
I foråret planlagde man besparelser på 55 millioner på folkeskoleområdet,
men da det gik op for politikerne at det var valgår, besluttede man at
ville 'give folkeskolen 100 millioner kr.'
Merbevillingen til skolerne opnås først og fremmest ved ikke at
skære de 55 millioner væk alligevel. Derefter udsætter man
et par vedligeholdelsesopgaver, til i alt ca. 50 millioner, og pengene overføres
fra en folkeskolekonto til en anden.
I et åbent brev til Borgerrepræsentationen fra lærerne på Ny Carlsberg Vejens Skole påvises talmagien, samtidig med at lærerne peget på det akutte behov for genopretning efter besparelserne igennem et helt årti i 90erne.
- Det er helt grotesk, at politikerne kan slippe af sted med at lyve på
denne måde, siger kandidat til Borgerrepræsentationen for Arbejderpartiet
Kommunisterne ved det kommende kommunalvalg, Lars Grenaa med henvisning til
det åbne brev.
- Igennem de sidste 30 år har man skåret hæmningsløst
ned på den københavnske folkeskole, og nu prøver man at
score billige point ved at love flere penge der ikke eksisterer reelt.
- Skoleeleverne i København er ikke bange for at gå på barrikaderne
- og på Rådhuset skal man ikke tro, at talmagien ikke vil blive
bemærket.
Se Åbent brev til Borgerrepræsentationen
Netavisen 28. august 2001