De stærkt øgede medicinpriser som følge af forhøjet
brugerbetaling fører til formindsket forbrug af livsvigtig medicin. Det
går udover bl.a. mange unge astmapatienter, som ikke længere har
råd til at købe den nødvendige medicin, hvormed sygdommen
forværres akut.
Indførslen af brugerbetalingen på livsnødvendig medicin
kan ikke blot måles i et begrænset forbrug af medicin. Brugerbetalingen
har alvorlige følger for folkesundheden. De unge astmapatienter tager
i dag alt for lidt astma-medicin. Det viser den seneste opgørelse fra
Levnedsmiddelstyrelsen, som er den instans, der overvåger forbruget af
medicin. Astma- og allergiforeningen påpeger, at der er tale om en alvorlig
glidebane. En række milde tilfælde af astma risikerer at udvikle
sig til langt alvorlige tilfælde.
Direktør i Astma- og allergiforbundet Thorkild Kjær mener, at
det faldende forbrug især skyldes de stigende priser på den livsnødvendige
medicin, som fik en saltvandsindsprøjtning med ændringen af tilskudsordningerne.
De nye regler, der blev indført under den daværende socialdemokratisk
ledede Nyrup-regering og trådte i kraft år 2000, bevirkede en stigning
af brugerbetalingen på medicinen fra 25 til 40 pct.
Han tor ikke på levnedsmiddelstyrelsens påstand om, at faldende
forbrug ikke hænger sammen med de kraftigt stigende priser. En nylig svensk
undersøgelse har påvist, at de unge astmatikere i Sverige opgiver
at købe astmamedicin, fordi det simpelthen er for dyrt - og der er ingen
grund til at tro på, at det skulle forholde sig anderledes i Danmark,
fastslår han.
Brugerbetalingen på nødvendig medicin har sine alvorlige konsekvenser. Det er den dårligst stillede del af befolkningen, der rammes i form af dårligere helbred/øget sygdom.
Netavisen 3. december 2001