Arbejdstempoet og arbejdstiden skal kraftigt i vejret, ferierne forkortes, effterlønsordningerne undergraves: Fogh har en ny plan
Højreregeringens seneste
udspil om øget økonomisk vækst er skræddersyet efter
arbejdsgivernes behov: Alle regler, som begrænser arbejdsgivernes muligheder
for maksimal profit og udnyttelse af arbejdskraften fuldt ud, skal udvandes eller
fjernes, både arbejdstempoet og arbejdstiden skal sættes kraftigt
i vejret, ferierne forkortes "frivilligt", efterlønsordningerne
undergraves yderligere, mens det tredje, grå arbejdsmarked udbygges yderligere.
Økonomi-
og erhvervsministeren præsenterede regeringens udspil, betegnet som vækststrategi
og døbt "Vækst med vilje", med følgende svada: "Uden
en offensiv vækstpolitik vil Danmark sakke bagud i konkurrencen i den globale
vidensøkonomi. Der vil blive færre job, og vi vil få svært
ved at forbedre hospitaler, skoler og ældreomsorg."
Det danske
samfund skal fornys og den økonomiske vækst fremmes til fordel for
alle "via større frihed og virkelyst - både for den enkelte
borger og den enkelte virksomhed. Regeringen vil gøre op med systemer og
regler, der mindsker incitamenterne til at yde en ekstra indsats, at vælge
en tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende og/eller gå fra
overførselsindkomst til fast arbejde. Danmark skal på alle områder
være i front blandt OECD-landene."
Går man regeringens
nye "vækstudspil" blot lidt nærmere efter i sømmene
og sammenholder det med de mange politiske initiativer på beskæftigelses-,
arbejdsmarkeds- og det sociale område, som regeringen allerede har taget,
viser det sig hurtigt, at det reelt handler om at sikre kapitalens vækstbetingelser
bedst muligt. Skrælles det glitrende indpakningspapir bort, er der tale
om et rent gavebord for kapitalen og et slet skjult forsvar for højreregeringens
arbejderfjendske politik.
Den stærkt opreklamerede frihed tilfalder
alene kapitalen. En række "administrative byrder", som hindrer
storkapitalens frie udfoldelsesmuligheder, såsom kontrol med arbejdsmiljøet,
overholdelse af skattelovgivningen og begrænsningerne i anvendelse af deltid,
overarbejde m.m., skal lettes eller fjernes totalt, mens den arbejdende befolkning
skal tvinges til at knokle endnu hårdere og arbejde længere til ringere
og løn- og arbejdsforhold.
Det fremgår af den førte
beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik med al tydelighed, hvad der forstås
ved "fjernelse af unødige administrative byrder". Arbejdstilsynets
muligheder for at føre en effektiv kontrol med virksomhederne er blevet
voldsomt forringede, på linie med Told og Skats muligheder for at se virksomhederne
efter i sømmene. Det er mere og andet end besværlige og unødvendige
administrative byrder, der afskaffes.
Prisen betales af arbejderklassen
i form af forringet arbejdsmiljø og af den brede befolkning i det hele
taget i form af milliardbeløb i nye "skjulte" skattefordele til
erhvervslivet som en følge af en langt mere vilkårlig kontrol. Og
vi har kun set begyndelsen.
Stort set samtlige gældende begrænsninger
i at kunne opnå maksimalprofitter på den almindelige befolknings bekostning
skal fortsat udhules - samtidig med, at de offentlige udgifter presses helt i
bund, mens uddannelsessystemet målrettes efter erhvervslivets behov og direkte
underlægges erhvervslivets styring. Dette forsøges nu solgt som øget
frihed for den enkelte plus mindre af den utålelige statslige kontrol og
bureaukratiet, der efter sigende hæmmer os alle.
Ligegyldigt hvor
mange gange regeringen påstår, at der er tale om at udvide lønmodtagernes
frihed til selv at bestemme over egne arbejdsforhold, er politikken kendetegnet
ved mest at bestå af foranstaltninger, som alene styrker arbejdsgivernes
muligheder for at tvinge folk til at arbejde, når og hvor det passer i deres
kram.
Deltidsloven er et skoleeksempel på, hvis interesser regeringen
varetager. Loven er udformet, så den giver arbejdsgiverne muligheder for
at udnytte deltid helt efter forgodtbefindende, mens den såkaldte frihed
for lønmodtagerne til at vælge at gå på deltid intet
er værd. Senere kommer turen til den ugentlige arbejdstid, som skal presses
i vejret, og angreb på ferien, der skal presses ned under de 6 uger, der
i dag er overenskomstmæssigt bestemt. Om det sker via deciderede indgreb
i overenskomsterne eller ved implementering i overenskomsterne "ad frivillig
vej", er uvist.
Samtidig skal flere tvinges ud på arbejdsmarkedet
som løntrykkere og ekstremt billig arbejdskraft uden faglige rettigheder
for på den måde yderligere at kunne svække arbejderklassens
kampkraft og forringe gældende løn- og arbejdsforhold, samtidig med
at muligheden for at føre faglig kamp svækkes via angreb på
de overenskomstsikrede rettigheder og direkte overenskomstindgreb.
Udspillet
"Vækst med vilje" kommer ganske vist ikke med ret mange konkrete
nye forslag, og da slet ingen "visionære" forslag. Derimod er
"Vækst med vilje" et løfte om, at regeringen vil fortsætte
og styrke det styrkede felttog vendt imod arbejderklassen og UnderDanmark, som
den har påbegyndt.
Det er mere tale om et forsøg på
at forsvare den reaktionære arbejdsmarkeds- og socialpolitik, som regeringen
står for, nemlig indførelsen af Minimalstaten - i bedste EU-ånd,
ved at iklæde den falske gevandter i håb om, at den borgerlige presse
som sædvanlig vil gøre sit til at fremme bedraget af den danske befolkning.
Kommunistisk
Politik 11, 2002
